Anna Vig Nielsen har 40 års jubilæum som regnskabsassistent hos SAGRO
Da Anna Vig i 1980 besluttede sig for en karrierevej, var hun ikke i tvivl om, at den skulle gå i retning af noget med tal. Og nu - 40 år senere - kan hun konstatere, at det var det rigtige valg, for hun har nydt at arbejde med landbrugs-regnskaber lige siden.
Og så er hun så heldig at have haft en del af de samme kolleger gennem alle årene.
Anna Vig er selv vokset op på landet – på en ejendom ved Tistrup, og hun bor stadig på en nedlagt landejendom ved Horne, hvor parret i en periode også havde malkekvæg. Jubilæet den 15. juli fejres i første omgang derhjemme, da hun har sommerferie. Der kommer så en egentligt reception den 7. august.