Ubegrænset adgang til alle artikler online
En af de første dage i august blev høsten skudt i gang hos Anders Nielsen, øst for Aalborg. Mejetærskeren skal igennem 100 hektar med et forventet udbytte, som i år ligger noget under normalen.
Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche rykker teltpælene op og flytter fra Slagelse til Ledreborg Slot.
Formand for Familielandbruget VEST Jylland, Peter J. Kock, stiller op til valget som ny formand for Familielandbruget.
Den giftige engbrandbæger er i fremgang i år. Formentlig på grund af øget brak og vilde grøftekanter. På Ditlevsdal Bisonfarm har man travlt med at rive planter op, efter at en kalv døde af forgiftning, oplyser Fyens.dk.
Da Camilla Vinther Jakobsen og Carsten Rahbek mistede en del af deres livsgrundlag i 2020, var de hurtige til at omstille sig. Et pelseri blev ombygget til bageri og café. Og det er gået over al forventning. To år efter åbningen er der 10 medarbejdere – svarende til fem fuldtidsansatte.
Flere og flere lodsejere ønsker at indgå frivillige aftaler om etablering af BNBO til grundvandsbeskyttelse. Men Skat tilbageviser sager og erstatningsgrundlag på grund af forkert eller mangelfuld håndtering i nogle kommuner, lyder det fra rådgivningsselskabet VKST.
Grundlaget for både Svarer-udvalget og den grønne trepart er helt forkert, for landbruget er i balance med sit CO2-optag og -emission. Derfor burde landbruget ifølge læserbrevsskribenten krediteres for sit CO2-optag og samtidige fortrængning af af fossile brændstoffer, som, han mener, er den virkelige skurk i CO2-regnskabet
Vilde idéer og samfundsvidenskab er på dagsordenen, når det danske innovationspartnerskab AgriFoodTure åbner for ansøgninger til to puljer på i alt 45 millioner kroner til grønne innovationsprojekter inden for landbrugs- og fødevaresektoren.
Der var ikke kommet mange herefordkrydsninger til verden, da mælkeproducent Rasmus Nielsen sagde, at han ikke kom til at skifte kødkvægsrace igen. Nu er 200 kalve kommet til verden i Himmerland, og den unge mælkeproducent er blevet bekræftet i, at Hereford er den rette krydsningsrace for ham.
Fødevarestyrelsen gennemfører en kontrolkampagne i besætninger med pattegrise og kalve for at kontrollere regelefterlevelsen på medicinområdet, samt at afdække omfanget af behandlingen med antimikrobielle lægemidler hos pattegrise og kalve.
Nordic Greens A/S har etableret en fynsk salatfabrik i Bellinge, men starten har været fuld af udfordringer og forsinkelser. Nu er der endelig grund til optimisme.
Ved Balle på Djursland startede planteavler Hans Bay-Smidt op på høsten af 115 hektar Pondus-hvede til fremavl. Der skal sås raps i marken, så trods en vandprocent på cirka 18 fortsætter han.
Danmark bliver ekstra ramt af dårlige kvaliteter hvede fra Frankrig, Polen og Tyskland, vurderer 3S i en markedsorientering.
Gårdejer Knud Rasmussen peger på våde marker men også tørken i 2023 som åbenlyse årsager til, at han har søgt penge fra bioordningen ”biodiversitet og bæredygtighed”.
Stihl har undersøgt præferencerne i den nordiske skov- og havebranche. Årets rapport afslører en stærk tendens i den nordiske industri hen imod mere miljøvenlige maskin- og teknikvalg.