Festival skal sætte fokus på vildmosekartoflen

Det er et brændende ønske om at få danskerne til at genopdage vildmosekartoflen og alle dens kvaliteter, som gør at egns- og oplevelsescenteret Vildmoseporten, samt avlerne fra området for 11. gang er klar til at vise danskerne, at Vildmosekartoflen er meget mere end bare en almindelig kartoffel.
Det sker lørdag den 13. oktober, når der er Vildmose Kartoffelfestival. En hel dag, hvor entreen på 50 kroner for voksne og 20 kroner for børn dækker alle aktiviteter, både hoppeborg, ponyridning, ansigtsmaling og meget mere. Foruden underholdning ved både Saltum Kirkekor, folkedans og Aalborg Garden.
Og selvfølgelig kan der sparkes dæk og prøves traktorer og opleves store kartoffelmaskiner.
Gennem hele dagen vil omdrejningspunktet være vildmosekartoflen, og både dens historie og spisekvalitet vil blive formidlet videre.
Derfor kan de 700-800 besøgende, som plejer at besøge festivalen, også glæde sig til madteltet, hvor der for 45 kroner kan vælges en af tre retter, hvor vildmosekartoflen indgår.

Avlerne bakker op

Avlerne fra lokalområdet bakker op om dagen. Både med kartofler af forskellige sorter, som kan købes og kartofler man selv kan gå i marken og grave op.
René Rendbæk er driftsleder på St. Vildmosegaard. De kommer og viser et lille udvalg frem af de maskiner de bruger i kartoffelmarkerne.
- Jeg deltager, fordi jeg er stolt af det produkt, vi laver. Jeg vil gerne fremhæve vildmosekartofler og have flere dansker til at spise kartofler, siger han.
Der hvor vildmosekartoflen afskiller sig fra andre kartofler er, at den er dyrket i spagnum, som blandt andet gør, at skindet er meget tyndt. Det gør også, at man ikke får kartofler op, som er helt dækket af jord.
- I et år som dette, hvor det helt usædvanligt ikke engang er nødvendigt at sætte tvillingehjul på endnu, drysser spagnummen bare af, fortæller René Rendbæk.

En tanke blev til festival

Kartoffelfestivallen i Vildmosen, startede som en tanke i hovedet på skribent og forfatter Grethe Rolle. Hun ønskede blandt andet at fortælle vildmosekartoflens historie, hvilket blev muligt i 2007 da Vildmoseporten stod færdig. I dag med Leif Larsen som formand.
En kartoffelhistorie, som startede midt i mosen i 1920érne, hvor man med håndkraft begyndte at opdyrke Store Vildmose.
Samtidig oprettede Staten en karantænestation for ungkreaturer, som ikke var smittet med blandt andet tuberkulose. Staten købte 3.000 hektar jord af Birkelse Gods, og samtidig med at man begyndte at dyrke kartofler, byggede man 19 gårde samt en »Centralgård«. De 19 gårde rummede alle kreaturerne om vinteren, mens de afgræssede området om sommeren. Det krævede 80 ansatte, som boede på Centralgråden.
I slutningen af 40érme begyndte man afviklingen af karantænestaldene og den vestlige staldlænge på de 19 gårde blev indrettet til beboelse og bortforpagtet. 

Kartoffelambassadøren 

Flere af de 19 gårde, som af kendere stadig kaldes ved nummer, rummer kartoffelproduktion i dag. Gård nummer 18 rummer Vildmoseporten og Centralgården er i dag Ryå Efterskole.
Grethe Rolle, som er ophavskvinde til Vildmose Kartoffelfestival blev på festivalen sidste år hædret som Vildmosekartoffelambassadør og modtog den gyldne kartoffelskræller. En event, som hvert år er en del af festivalen og har hædret en lang række betydningsfulde mennesker og samtidig givet dem den livslange opgave, at promovere vildmosekartoflen.
I år vil Grethe Rolle, fordi hun modtog titlen sidste år, komme og give titlen til en ny. I år bliver det kommunalpolitiker Malou Skeel.