Kom til Jordbundens dag

Vigtigheden af at bevare en sund, levende og frugtbar landbrugsjord, der både gavner landmænd og samfund, markeres hvert år den 5. december. I år med temaet ”Stop jorderosion”.

Dagen fejres fra kl. 9 på Dalum Landbrugsskole med en stribe perspektivrige indlæg om erosion, jordfrugtbarhed og biodiversitet. 

Det er Agrovi, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), Seges og Økologisk Landsforening, der står bag. Sammen har de lavet et program, som kommer omkring udfordringer og muligheder i at bevare og opbygge landbrugsjordens frugtbarhed i Danmark. 

Der bliver indlæg fra forskere fra Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter og Aarhus Universitet. Desuden bliver der indlæg fra tre projekter, nemlig CarbonFarm, Grønne Marker Stærke Rødder (GMSR), og Sund Jord - en investering i dyrkningssikkerhed og udbytte.

Dagen bliver rundet af med en eller to landmænd, der fortæller om deres erfaringer med henholdsvis Conservation Agriculture og pløjefri dyrkning. 

Tilmelding nødvendig.

 

Læs også