Tidligere i år kunne Helsinge Maskinforretning fejre 60-års jubilæum, og gennem mange år har den nordsjællandske maskinforretning inviteret til åbent hus i marts. Sådan er det også i år. Lørdag den 9. marts holder Helsinge Maskinforretning åbent hus.
Denne lørdag er der i tidsrummet fra klokken 10 til 16 mulighed for at gøre en ekstra god handel i den store maskinforretning, som til åbent hus-arrangementet byder alle de besøgende på pølser samt øl og vand.
Gennem samtlige 60 år har Helsinge Maskinforretning været Massey Ferguson-forhandler, men man kan selvfølgelig også finde mange andre mærker i forretningen, der er MI-forhandler af landbrugsmaskiner fra blandt andet Kuhn og Rauch, og endvidere står som forhandler af blandt andet Egholm og Giant.