Nydahl hedder ejendommen, men de fleste kender nok bedre stedet som Den Grønne Vogn ved Lønstrup. Svenning Christensen købte stedet i 1980, hvor han havde lagt en drøm om at blive pilot bag sig på grund af en ulykke med sit ene øje, og i stedet havde uddannet sig til gartner.

- Jeg har altid haft en passion for at få noget til at gro, siger den 70-årige gartner.

I dag kan han sælge ikke mindre end 150 kg tomater på en god dag i højsæsonen.

Foruden tomater sælger Den Grønne Vogn agurker, salat og kål i massevis, kartofler, fenniklen, squash, vindruer, krydderurter og meget andet.

- Der er altid noget nyt. I år er der ufo-formede squash og blomkål i både orange og lilla, fortæller Svenning med et evigt smil i øjnene.

Et kæmpe arbejde

Svenning Christensen startede i 80´erne, som en af de første, der solgte grøntsager ude ved vejen. Og siden har han hjulpet flere i gang.

- Det er et stort arbejde, siger Svenning, hvis sæson starter i februar, når frøene sættes til at spire på badeværelsesgulvet i stuehuset og slutter i november, når de sidste grøntsager tages op af jorden. Derindimellem, i højsæsonen, strækker arbejdsdagen sig fra klokken 6.00 om morgenen til klokken 21.00 om aftenen.

- Det er et kæmpe arbejde, men det er jo også min hobby og min livsstil, siger den smilende gartner, som også giver sig selv lov til lange løbeture ved stranden, en cykeltur eller en tur i svømmehallen.

Smag og kvalitet

For Svenning Christensen giver de mange tomater og kartofler en årsløn. Trods det har krævet tid og hårdt arbejde, kender vendelboerne og turisterne ham i dag. Og ugentligt har han kunder fra både Skagen og Aalborg.

Hemmeligheden er, at varerne skal smage af noget og være friske.

- Vi har glemt, hvordan ting smager, siger Svenning, som fascineres af lyden af en frisk grøntsag, som bides over.

- De kartofler, der graves op i dag, skal også sælges i dag, og gulerødder graver vi op tre til fire gange om dagen, forklarer han.

- Jeg har noget, som man ikke kan få i butikkerne. For eksempel har jeg syv til otte slags kartofler, siger Svenning, som sætter en ære i smagen og derfor dyrker nogle andre sorter end, der bliver solgt i supermarkedet.

- For mig handler det om smag og kvalitet. Og derfor betyder det ikke noget, om planten giver et lavere udbytte.

- Og så skal grøntsagerne sidde på planten, til de er modne – det er vigtigt, forklarer Svenning, som har to til tre ansatte.

Der er intet spild

Der er så godt som intet spild fra de to store væksthuse på hver 500 kvadratmeter og alle rækkerne i det fri. For Svenning går hellere tør sidst på eftermiddagen end får sat for meget ud til vejen.

Hver dag kommer der restauranter, som tager det, de skal bruge og skriver på en tavle, hvad de har taget.

- Når tavlen er fuld, sender jeg en regning, smiler Svenning Christensen, som er stolt af sit livsværk.

Foruden alle grøntsagerne er der også efterspørgsel på noget af ukrudtet i rækkerne, der for eksempel bruges som pynt på de flotteste anretninger. Hver år kommer der desuden en kunde og beskærer den enorme vinplante, som årligt giver 200 kg druer.

- Han tager bladene og bruger dem til sådan nogle ruller med fars, siger Svenning, som i efteråret sælger kilovis af kål, blandt andet til folk som fermenterer det, så det kan spises hen over hele vinteren.

- Vi har intet spild. Har vi mange blomkål, har jeg et rigtig godt samarbejde med restauranterne, som indretter deres menukort efter det. Det fungerer bare rigtig godt, siger han.

Og så er der hønsene, vaklerne og duerne, som også hjælper til med det, der ikke sælges ved vejen. De kvitterer blandt andet med æg, som Svenning Christensen kan sælge lige så hurtigt, som de bliver lagt, mens der altid er venteliste på slagtede duer.

Han har også kødkvægsdyr af racen Simmental, som han sælger kød fra.

Gødning og regnvand

Svenning Christensen dyrker grøntsagerne tæt på økologisk, dog uden at have det røde øko-mærke.

Foruden de gode sorter handler smag og kvalitet også om en rigtig god jord og masser af gødning, som blandt andet kommer fra gårdens dyr.

For eksempel har 40 års erfaring lært ham, at agurker rigtig gerne vil have en blanding af ko- og hestemøg.

Og når der skal vandes, og det skal der kun ganske sjældent, vandes der med opsamlet regnvand.

- Folk vander deres haver hele tiden, det er slet ikke nødvendigt. Planterne skal lære at stikke rødderne i jorden og selv finde deres næring, forklarer Svenning, som også har været meget aktiv i både politik og foreningslivet.

Livskvalitet

Spørger man den glade gartner, hvor længe han bliver ved, bliver øjnene våde, for der er ingen tvivl om, at grøntsagerne og det evige arbejde i rækkerne, er så stor en del af hans liv, at han ikke frivilligt giver det fra sig.

- Hvad skulle jeg ellers lave? Man skal holde sig i gang, og jeg elsker det, jeg laver, så jeg fortsætter så længe, jeg kan, smiler Svenning og nipper et par skud af en tomatplante.

Det er hans liv, hans livsværk, og det han står op for hver morgen.

Det er hans liv, hans livsværk, og det han står op for hver morgen.

Det startede med en trillebør

Den Grønne Vogn startede egentlig med, at Svenning Christensen satte en trillebør ud til vejen med blomster efter sit bryllup, så kunne folk få lov til at tage.

- Det, jeg fandt ud af, var, at folk gerne ville betale. De prissatte selv blomsterne og lagde pengene i trillebøren, fortæller Svenning Christensen, som fik blod på tanden og satte en fire-hjulet vogn ud til vejen, Den Grønne Vogn, og begyndte at dyrke grøntsager direkte til kunderne.

Salaten sælges både i Den Grønne Vogn og til lokale restauranter, som dagligt kommer og forsyner sig.

Salaten sælges både i Den Grønne Vogn og til lokale restauranter, som dagligt kommer og forsyner sig.

Krigstraumer og hårdkogte kriminelle

Der har været forskellige mennesker i job hos Svenning Christensen gennem årene. Også mennesker med særlige udfordringer, som psykisk syge, folk med krigstraumer, unge med downs og hårdkogte kriminelle.

Og netop det er noget, som Svenning Christensen virkelig har nydt. Så meget, at han i dag tager ud og holder foredrag om det. Han fortæller gerne historier, også den om den unge mand, en hårdkogt kriminel, som en dag midt i grøntsagsrækkerne for alvor mente, at nu ville han ned og røve en bank.

Svenning har været i politik i mange år, og han har også oplevet, hvordan systemet, efter hans mening, fejler. Som den unge mand med downs-syndrom, som Svenning var så glad for at have.

Den unge mand var også glad for at arbejde ved Svenning, men slog sin pædagog og kunne ikke længere bo på sit opholdssted.

- Nu betaler vi (kommunen, red.) for, at han bor på et opholdssted på Sjælland. Det er simpelthen en falliterklæring, og der burde kunne findes en anden løsning. Det ville være så meningsfyldt for os begge, hvis han kunne arbejde her og have noget at stå op til og bidrage med noget meningsfyldt, siger Svenning, som næsten dagligt bliver ringet op af den unge mand, som lige skal se og høre, hvordan det går med planterne.

- Nu sidder han jo bare på et værelse, siger Svenning og ryster på hovedet.

Planter