Samson introducerer en ny gyllevognsserie - Samson TG.
Samson TG er en ny serie, som er bygget på de velkendte PG- og PG II-serier.
Vognen er specifikt tilpasset efterspørgslen i Tyskland og Frankrig, men vil også finde god anvendelse under danske forhold, vurderer Samson.
Vognens fyldning sker primært ved hjælp af det patenterede ejektor-vakuum-pumpesystem Samson Ejektor, som er velegnet til at pumpe forskellige typer gylle op fra lavtliggende eller svært tilgængelige gyllebeholdere eller via sugestudser ved for eksempel biogasanlæg.
Ydelsen er op til 6.000 liter pr. minut i vand ved 1 meters løftehøjde.
Samson TG lanceres i versioner på 18 og 20 m3, og kan i modsætning til PG II udstyres med en (max.) 3,8 ton lift.
Samson TG kan udstyres med flere forskellige fyldesystemer.
mip