Alle ansøgere til skovrejsning i 2020 får tilsagn, og der er også politisk vilje til, at give tilsagn til alle ansøgere i år.
Årets frist for ansøgning om tilskud til skovrejsning bliver igen til september, og der forventes ikke de store ændringer i forhold til det, der hidtil har været gældende.
- Til løv og nål er tilskud til skovrejsning uden brug af kemi og dybdepløjning således henholdsvis 32.000 og 16.000 kroner pr. hektar, fortæller Søren Paludan fra Paludan Landskabskonsulent.
- Da CO2-bindingen er dobbelt så stor i nål som løv, må det dog forventes at tilskud til nål øges, tilføjer han videre og gør opmærksom på, at der er et arealmæssigt minimumskrav på to hektar, som skal have været i landbrugsmæssig drift.
Endelig udmelding fra Landbrugsstyrelsen forventes først i juni. En ændret bekendtgørelse skal først i høring og så godkendes i EU, dernæst kan der udarbejdes ny vejledning.
- Erfaringerne viser, at den nok først er klar lige før ansøgningsrunden, som begynder den 1. juli. Derfor er man nødt til at træffe beslutning baseret på ordningen fra 2020, forklarer Søren Paludan.
Ukendt klima
I 2020 blev der søgt for i alt 78 millioner kroner til 479 projekter. Det var en oversøgning på otte millioner. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har imidlertid meldt ud, at han skaffer de manglende otte millioner, så alle ansøgere forventes at få tilsagn.
- Har man søgt i 2020 og endnu ikke hørt noget, bør man tage det roligt. De sidste tilsagn forventes først i marts 2021. Alle ansøgere i 2021 forventes også at få tilsagn. Det er der politisk vilje til, meddeler Søren Paludan og tager »klima-kasketten på«.
- Vi går et ukendt klima i møde. Derfor skal de træarter, vi vælger, både være robuste og have gode tilpasningsevner, påpeger han og fortsætter:
- Et fald i sommer-nedbøren på bare 10 procent, som er forventningerne, vil svække de fleste træarter, og svækkede træer angribes lettere af skadevoldere som barkbiller. Her er rødgran og sitka særligt udsatte.
Varieret skov
Søren Paludan anbefaler generelt, at man ved skovrejsning skaber en spændende og varieret skov. Brug forskellige træarter og altid med indblanding.
- Sørg for forskellige strukturer og farver og brug både løv- og nåletræer. Det er godt for variation og dyreliv, påpeger han og oplyser, at én hektar skov lagrer 5-20 tons CO2 om året.
- Som jordbruger har man dermed mulighed for at bidrage til at begrænse klimaeffekten. Den gennemsnitlige dansker har et årligt CO2-udslip på cirka 10 tons. En skov på fire hektar vil således klimakompensere en familie på fire personer. Desto mere nåletræ man planter, desto større er CO2-lagringen, slutter Søren Paludan.
/ jhal