Det kan anbefales at gemme ferie

FERIELOV Den nye ferielov, der træder fuldt ud i kraft den 1. september, betyder, at det kan være en god idé at anbefale medarbejderne at gemme noget ferie.

- Mængden af ferie ændres der ikke på, men da der optjenes 2,08 dage pr. måned, og ferien bruges løbende, vil der gå noget tid, før medarbejderne har optjent feriepenge nok til at holde en længere ferie – i uge 42 er der for eksempel ikke optjent fem feriedage endnu, skriver Patriotisk Selskab i et nyhedsbrev, og tilføjer:

- Til jul vil der være optjent 8,3 feriedage, hvilket er nok til en juleferie – men det kræver, at der ikke bruges for meget af ferien i løbet af efteråret 2020.

Som arbejdsgiver er det også muligt at pålægge sine medarbejdere at udskyde ferie med begrundelse i »væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn«.

Læs også