Naturprojekt mangler 2,19 mio. kr.: Lodsejere vil hellere sælge eller have erstatningsjord
Hovedparten af lodsejerne ved Stokkeby Nor ønsker salg af jord eller erstatningsjord frem for kompensation. Derfor skal Ærø Kommune finde en løsning, der kan finansiere de nødvendige opkøb til naturprojektet.

Politikerne på Ærø ønsker at omdanne Stokkeby Nor til vådere natur med højere sommervandstand, afgræsning og nye vandhuller. Hovedparten af lodsejerne vil dog hellere sælge jord eller have erstatningsjord end modtage kompensation for værditab. Foto: L-BBE via Wikimedia Commons
Hovedparten af lodsejerne ved Stokkeby Nor på Ærø ønsker at sælge deres arealer eller indgå i løsninger med erstatningsjord frem for at modtage kompensation for værditab.
Det viser den opdaterede ejendomsmæssige forundersøgelse i LIFE Ring-projektet på Ærø. Lodsejernes ønsker betyder, at projektet i højere grad end ventet forudsætter opkøb af jord, hvis naturdelen i Stokkeby Nor skal gennemføres.
Projektet skal genskabe vådere natur ved at hæve sommervandstanden og etablere ekstensiv afgræsning. Formålet er at forbedre naturtyperne og skabe bedre levevilkår for blandt andet vadefugle.
I den allerede vedtagne projektøkonomi er der afsat 3,3 millioner kroner til kompensation og opkøb samt 1 million kroner til arbejde med erstatningsjord og aftaler med lodsejere. Den opdaterede forundersøgelse viser nu, at behovet for jordopkøb stiger til 5,49 millioner kroner.
Ønsker salg eller erstatningsjord
Dermed mangler der 2,19 millioner kroner i forhold til den oprindelige ramme for kompensation og opkøb. Årsagen er, at flere lodsejere ønsker salg eller erstatningsjord frem for en økonomisk kompensation for værditab.
Teknisk afdeling har derfor peget på to mulige modeller. I den ene model opkøber Ærø Kommune projektjord og erstatningsarealer med henblik på senere videresalg. Den model giver kommunen størst indflydelse på adgang til naturen, trampesti og andre rekreative løsninger, men indebærer også den største økonomiske risiko.
Hvis kommunen køber jorden, vil det kræve et midlertidigt likviditetsudlæg i 2028 og 2029. Hvis arealerne ikke kan videresælges som forventet, kan merudgiften på 2,19 millioner kroner ende som øget kommunal egenfinansiering.
I den anden model undersøger kommunen, om en ekstern naturfond vil opkøbe arealer direkte fra lodsejerne eller medfinansiere kommunens opkøb. Den løsning vil reducere kommunens økonomiske risiko, men give mindre direkte kommunal indflydelse på områdets fremtidige udvikling og drift.
115 hektar
Kommunalbestyrelsen besluttede 17. juni 2026 at gå videre med fondsløsningen. Forslaget blev fremsat af Hans Peter Bolding og indebærer, at sagen skal indgå i budgetforhandlingerne for budget 2028, hvis der ikke er fundet en løsning inden for et år.
Det samlede naturareal i Stokkeby Nor er på 115 hektar. Ifølge forundersøgelsen forventes 23 hektar udtaget ved kompensation for værditab, mens de resterende 92 hektar skal opkøbes eller erhverves gennem jordfordeling.
Lodsejeraftaler og opkøb skal være gennemført senest i 2028, hvis projektet skal realiseres inden 2033.
Projektet i Stokkeby Nor skal forbedre levevilkår for blandt andet vadefugle, stor vandsalamander og særlige naturtyper. Det skal ske ved at hæve sommervandstanden og etablere nye vandhuller.

































