Landbrug & Fødevarer til minister: Snærende bånd bremser kollektiv kvælstofindsats
Landmændene bør selv kunne bestemme hvilke kollektive virkemidler, de vil tage i brug for at nå kvælstofreduktionsmålet i delvandoplandene. Dét vil Landbrug & Fødevarer forsøge at overbevise miljø- og fødevareministeren om på et møde tirsdag eftermiddag.

- Vi har en meget stor interesse i at få mere fleksibilitet, så det bliver lettere for landmændene i de enkelte oplande at komme i mål med det mix af virkemidler, som nu er bedst i det opland, siger Anders Panum Jensen, der er leder af Vand- og naturafdelingen i Landbrug & Fødevarer, forud for formanden Martin Merrilds møde med miljø- og fødevareministeren. Arkivfoto
Lad landmændene selv bestemme, hvordan de vil nå kvælstofreduktionsmålene med kollektive virkemidler i delvandoplandene.
Dette ønske vil Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild præsentere for miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) på et møde tirsdag eftermiddag.
Baggrunden er, at landmændene i dag er begrænset af, at der er fastsat kvælstofreduktionsmål for hvert enkelt virkemiddel for sig i delvandområderne. Det vil sige, at der er et reduktionsmål for skovrejsning, et for landbundsprojekter, et for minivådområder, osv.
Hvis der i et opland er basis for og opbakning til at lave flere vådområder, end fastlagt i vandområdeplanen, og det samtidig for eksempel går sløjt med skovrejsning i det samme opland, kan man således ikke erstatte skovrejsningsindsatsen med et ekstra vådområde.
Samlet mål
Landbrug & Fødevarer foreslår i stedet at gøre reduktionsmålene for delvandoplandene uafhængige af, hvilke kollektive virkemidler, der tages i brug.
- I landbruget interesserer vi jo os for, at vi samlet set kommer i mål. For vi er udmærket klar over, at hvis ikke det lykkes, så er der en risiko for, at den enkelte landmand bliver mødt af skærpede krav på sin bedrift. Så vi har en meget stor interesse i at få mere fleksibilitet, så det bliver lettere for landmændene i de enkelte oplande at komme i mål med det mix af virkemidler, som nu er bedst i det opland, siger Anders Panum Jensen, der er leder af Vand- og naturafdelingen i Landbrug & Fødevarer.
- Man kan jo sagtens risikere, at det viser sig, at det er svært at finde egnede minivådområdeplaceringer i et eller andet opland, men at man til gengæld vil kunne mere med vådområder – eller omvendt, og så er det jo dumt at være fastlåst i et skema, uddyber han.
Konsekvenser
Kommunernes Landsforening er også med på mødet med ministeren, og kommunerne har en fælles interesse med landmændene i at gøre systemet mere fleksibelt, forventer Anders Panum Jensen.
I øjeblikket må lodsejere i Lollands Kommune således skrinlægge gode lavbundsprojekter, fordi det fastlagte kvælstofreduktionsmål for lavbundsprojekter i området allerede er nået.
Lollands Kommune kan vælge at løse problemet ved at gøre projekterne unaturligt ineffektive, så de kun begrænser en del af det kvælstof, de har potentiale til. Men det giver ingen mening miljømæssigt, skriver kommunen i et høringssvar til miljø- og fødevareministeren.
Ifølge Anders Panum skal der ifølge vandområdeplanerne fjernes i alt 2.450 tons kvælstof med de fire kollektive virkemidler vådområder, minivådområder, lavbundsprojekter og privat skovrejsning.