Egholm Folkefarm klar til at skifte gear

En sejltur på tre minutter fra Aalborgs vestby og et par kilometers grusvej. Det er hvad de aalborgensiske byboere skal forcere, før de kan stikke spaden i jorden og grave sine egne gulerødder, kartofler og hvad man ellers kunne drømme om at hive op af jorden.

På øen Egholm i Limfjorden kører Thomas Gellert Larsen og hustruen Sissel Hermansen på andet år konceptet Egholm Folkefarm. Et ApS, hvor interesserede kan købe andele á 5.000 kroner og få del i udbyttet fra de 65 hektar. Ikke i form af kolde kontanter, men rabatter på de økologiske varer og deltagelse i arrangementer på gården. I skrivende stund er der tegnet godt 70 andele i selskabet – helt i tråd med parrets ambitioner om at afsætte 40 aktier om året.

- De første par år har vi budgetteret med omkring 40 nye folkefarmere om året. Med tiden skulle det så gerne accelerere, siger Thomas Gellert Larsen, der går ud fra et regnestykke, som siger, at én hektar skal kunne dække to folkefarmerfamiliers behov. Derfor har han heller aldrig overvejet at sætte mere skub i andelssalget ved at skrue prisen ned og i stedet sælge flere aktier.

- Jeg ved godt, at flere mest har købt andele for at støtte projektet frem for egentlig at ville være selvforsynende, men derfor vil vi alligevel ikke udvande konceptet ved at invitere flere ind end vi kan producere til. Jeg har da også en drøm om, at andelene med tiden skulle blive et reelt værdipapir, der er mere værd end de 5.000 kroner, de i første omgang er blevet solgt til.

Lige nu er markerne dækket af omkring tyve forskellige slags grøntsager, mens 11 moderkøer med deres opdræt muh’er om kap med 35 moderfår og deres afkoms brægen. Det er dog kun trin et i Thomas Gellert Larsens planer.

- Meningen med folkefarmen er, at indbyde alle folkefarmere til at være selvforsynende. Derfor er ambitionen også at være så alsidige som muligt. Det kan ikke hjælpe noget, hvis vi kun har kål eller grise, siger forvalteren.

- Men lige nu er det primært grøntsagerne, vi er rettidige med. Resten hutler vi os mere eller mindre igennem indtil videre.

Han har dog allerede trykket på affyringsknappen til næste trin på mangfoldighedsraketten. To mobile hønsehuse til hver 200 høns, og altså en folkefarmer-fremtid, hvor der også er økologiske æg på spisebordet.

En investering, der for første gang i folkefarmens historie har betydet, at Thomas Gellert Larsen ikke har kunnet klare sig med pengene fra andelstegningerne, men må i banken for at få en finansieringsaftale i hus.

- Hvis vi havde tålmodigheden, kunne vi måske godt have ventet nogle år og få opbygget flere likvider, men jeg tror, det er det rigtige tidspunkt at booste tingene på, så vi på et tidspunkt blandt andet kan komme ud over den tærskel, at jeg ikke bliver nødt til at have et fuldtidsarbejde ved siden, siger Larsen, der ved siden af driften af gården arbejder i fast weekendskift hos Siemens Windpower i Aalborg, mens der på hjemmefronten er barn nummer tre på vej.

- Jeg keder mig ikke, men jeg klager heller ikke. Jeg har hele tiden været klar over vilkårene, og for mig er det ikke det vigtigste, at vi bliver i stand til at udbetale løn til mig. Men det bliver nødvendigt på et tidspunkt, siger han.

Op til denne sæson har man ansat en gartner, der arbejder tæt på fuld tid på afgrøderne, mens et samarbejde med Fokus Folkeoplysning har givet projektet på Egholm ekstra hænder udover folkefarmerne, som sporadisk finder vej til markerne.

Denne fredag, hvor LandbrugNord kigger forbi, er Steffen Hjorth Jensen, Johannes Haile og Julian Valling Rasmussen i fuld gang med at pakke kål, løg og gulerødder, som skal fragtes ned i den lokale Kvickly, som man netop har landet en aftale med. Aftalen med Kvickly er mest set som en chance for god reklame, for det er den direkte vej til kunden, man med tiden satser på at kunne leve af.

Steffen arbejder på farmen som en del af et særlig tilrettelagt uddannelsesforløb, Johannes, der er flygtning fra Eritrea, har praktik på farmen de to dage om ugen, hvor han ikke er i sprogskole, mens Julian er i gang med et afklaringsforløb.

- I starten havde vi ikke tænkt socialøkonomi ind i projektet, men da Fokus Folkeoplysning meldte sig på banen, var det en oplagt mulighed. Der er mange forskellige hensyn, der skal tages, men man finder hurtigt ind i nogle rutiner, der virker for alle parter, konstaterer Thomas Gellert Larsen.

Mens der er Fokus-folk at finde på matriklen alle hverdage, skal man spejde lidt længere efter de egentlige folkefarmere. En gruppe, der ser lidt anderledes ud, end Thomas Gellert Larsen havde forestillet sig, inden han udbød andelene.

- Jeg havde tænkt børnefamilier med forældre med lange og mellemlange uddannelser med to udejob som det primære segment, men det har vist sig, at det er bedsteforældresegmentet, der er det mest typiske. Folk, der bor i lejligheder eller parcelhuse, som har ressourcerne til det og synes om idéen – ikke mindst det, at man ikke forpligter sig til noget udover indskuddet, og at man på den måde kan tage børnebørnene med ud og se, hvordan det fungerer.

Mens folkefarmerne altid er velkomne på gården, har man i juli og august dedikeret onsdag aftnerne til rundtur, opgravning, plukning og snak med ejerkredsen. Og selvom initiativet lige skal løbes i gang, før det begynder at strømme til med mennesker, er det alt sammen et skridt på vejen mod at få Thomas Gellert Larsen drøm til at gå i opfyldelse. En drøm, han ikke er begyndt at tvivle på efter de første to sæsoner.

- Vi er blevet taget rigtig godt i mod fra både det officielle og uofficielle Aalborg. Det giver grund til optimisme. Og hvis ikke sådan et projekt kan lykkes her, ser det svært ud. Med vores beliggenhed her på Egholm har vi alle muligheder for branding. Folk ved, hvor det er, og vi skal ikke forklare, at vi ligger et eller andet tilfældigt sted ude på landet, siger han.