Ny stald gør overgangen til sengebåse lettere

De sidste par år er stalden på Døstrup Nørregaard ved Hobro blevet presset til bristepunktet. Stalden er bygget til 180 køer, og Lars og Dorthe Hansen har haft brug for at udnytte spændet på 10 procent ekstra for at få plads til deres jerseybesætning.

Men nu er pladsproblemerne slut, mens parret også kan se frem til at få de kvier, man har haft i pleje hos andre landmænd, hjem på adressen i Døstrup.

Med knap 1.600 kvadratmeter (49 x 32,5 meter) nyt staldanlæg – primært til goldkøer og opdræt – bliver der nu plads til i alt 255 køer og 160 ungdyr.

Mens den større kapacitet kommer til at give mere tid i malkegraven, ser Lars Hansen frem til en lettere arbejdsgang i forhold til ungdyrene.

Tidligere er der blevet brugt mange timer på at vænne dyrene til skiftet fra kalvehytterne i markerne og boksene i det helt gamle staldbyggeri til at komme over til sengebåse, fangegitter og udmugningsanlæg i kostalden fra 2004.

- Hvis man flyttede dem over en fredag, vidste man godt, at det ville blive en lang weekend. Det skulle gerne blive meget nemmere nu, spår Lars Hansen, der har ført mange af idéerne fra byggeriet i 2004 videre i den nye stald, som er blevet opdateret med en pædagogisk overgang fra kalv til ko, mens logistikken i forhold til flytning og udmugning også er blevet væsentlig forbedret.

Det starter i dybstrøelsen, hvor kalvene blot skal lære at forcere et par trappetrin for at komme op til foderbordet. Derfra går turen over til de 80 centimeter brede sengebåse med sand i bunden. I den sektion vil der også altid være plads i til at komme rundt i begge ender, så kvierne ikke bliver ’fanget’ af udmugningsanlægget.

- Vi vil strø lidt halm i bunden af båsene, så det ligner det, de kommer fra, og ved, at det er dejligt at ligge i. På den måde skulle de gerne hurtigt finde ud af, hvor de skal ligge, forklarer Lars Hansen.

Næste stop på ruten bliver fangegitteret.

- Vi har tidligere oplevet, at det var svært for dem at komme fra en boks, hvor der ingenting var til at skulle have hovedet ud gennem fangegitteret. Nu har de vænnet sig til at skulle kante hovedet imellem de skrå bøjler, før de når til fangegitteret, så det skulle ikke give problemer længere, siger Lars Hansen.

Efter at have brugt madrasser med gummigranulat i sengebåsene i en årrække, skiftede Lars og Dorthe Hansen for to år siden madrasserne ud med sand. En løsning, de har været godt tilfredse med.

- Vi havde lidt problemer med celletal og yverbetændelse. Det er blevet markant bedre efter vi er skiftet til sand. Vi er gået fra 146 tilfælde om året til 30-40 stykker, mens vi heller ikke længere har problemer med tykke ben. Derfor var vi heller ikke i tvivl om, at der skulle sand i de nye sengebåse, siger Lars Hansen, der med skiftet til sand har måtte udskifte kæderne på udmugningsanlægget med reb, som sandet ikke tærer helt så meget på.

- Det er klart, at det slider mere på tingene, når man bruger sand. Skraberen skal have den store omgang hvert halve år. Det koster 8.000 hver gang, men vi føler, det er det værd, siger Lars Hansen, der i modsætning til den ældre stald har valgt en skraberløsning på glat betongulv uden styreskinne.

Mens man i 2004 var rundt og se på omkring 20 andre stalde, før planerne var på plads, har denne omgang ikke krævet helt så mange inspirationsture.

Én ting er dog blevet anderledes end den oprindelige plan. Til at starte med skulle den nye stald være bygget i forlængelse af den gamle. Brandregler har dog betydet, at der er blevet en 15 meter bred plads imellem de to bygninger.

Set i bakspejlet er Lars Hansen godt tilfreds med, at reglerne kom i vejen for den oprindelige plan.

- Vi skulle alligevel have et sted at vende traktoren, og der er jo igen grund til at bruge alt for mange overdækkede kvadratmeter på en vendeplads. Samtidig har det også betydet, at vi ikke skal have anlagt en vej hele vejen rundt om den ny stald for at komme forbi.

Byggeriet, der også kommer til at omfatte både ny mælke- og gylletank, løber op i cirka 5,4 millioner kroner.