Majslabyrint får bybørn i marken

Friske majskolber smager godt på grillen med en smørklat og lidt salt, men hvordan er de egentlig at være omkranset af fra alle sider, når de står højest på marken om sommeren?

Det besluttede den dansk-tyske landbrugsforening LHN at indvie andre i, da de med inspiration fra udlandet i 2005 besluttede at bygge en såkaldt majslabyrint i det sønderjyske for børnefamilier og andre interesserede.

- Grundtanken er at se og tale med folk, som ikke har med landbrug at gøre og få dem ud at opleve en mark på en anden måde, end når man bare kører forbi, forklarer LHN-bestyrelsesmedlem og kredsformand for Tinglev, Dirk Andresen, da LandbrugSyds udsendte møder ham ved indgangen til årets labyrint.

Missionen er ifølge foreningen lykkedes med godt 3.000 besøgende årligt siden starten, på nær i 2015 hvor vejret var så regnfuldt, at majsene simpelthen ikke blev høje nok til at muliggøre en labyrint.

 - Vi kommer som landmænd i snak med folk, og de spørger om alt fra, hvad man bruger majs til og til generelle landbrugsting. Jeg har haft mange gode snakke gennem årene, og vi bliver i landbruget simpelthen nødt til at have den dialog, fordi der bliver længere og længere mellem land og by. Vi skal vise forbrugerne, hvad vi går og laver i landbruget, siger Dirk Andresen.

Hvert år har labyrinten et nyt mønster, som LHN’s »majsudvalg« bliver enige om. Det har for eksempel været Christiansborg ved valgåret i 2011 og OL-ringene i 2012. Desuden er der hvert år forskellige poster og quizzer med landbrugsrelevante emner og spørgsmål. I år er mønstret i labyrinten forskellige symboler som hjerter, pile og stjerner.

Første år havde LHN blot spurgt en lokal landmand, som dyrkede majs, om han ville huse en labyrint. Men i dag ligger den fast ved og i samarbejde med »Uge Lystfiskeri Hytter og Camping« ved Tinglev, hvor ejeren alligevel hvert år dyrker majs på en mark.

- Meningen var egentlig, at vi ville skifte mark hvert år for ikke at belaste én landmand og for at vise forskellige landbrug, og vi har også været ved en økolog. Men folk manglede lidt, at det var samme sted, så de kunne finde det igen, og så endte vi til sidst her, forklarer Dirk Andresen.

Flytningen har vist sig at være en fordel for begge parter. Campingpladsen har både parkering, letgenkendelige skilte, og så kan personalet hjælpe med at tage entré i hverdagene, hvor landmændene især har travlt med høst. Desuden kan campingpladsen tjene lidt ved at byde på lidt til ganen og har legeplads, minigolf med mere som trækplaster udover labyrinten. LHN’s frivillige står dog selv i weekenderne klar til at tage entré ved indgangen og til at gå i dialog med de besøgende.

Nogle af de besøgende, som har valgt at lægge vejen forbi Tinglev, er familien Lindengren, bestående af mor Malene og børnene Dicte og Andreas, fra Vollerup ved Sønderborg. De har sammen med mormor og morfar, Birgith og Leif Lindengren, fra Padborg valgt at bruge en fridag på at besøge de landlige omgivelser. 

- Jeg så på Facebook, at min søster havde været her, og så spurgte jeg hende om, hvor det var. Jeg havde ikke hørt noget om det, men min far kendte det i forvejen og har tit kørt forbi. Men jeg synes, det er rigtig fint, at det er herude på en mark, selvom det blæser lidt i dag, sagde Malene Lindengren.

De to søskende Andreas og Dicte Lindengren, på henholdsvis 13 og 10 år, havde aldrig prøvet at være i en labyrint før.

- Jeg glæder mig, for jeg tror, at det bliver spændende og sjovt, sagde Andreas Lindengren, mens lillesøster Dicte mere rettede blikket mod campingpladsens heste, som græsser på nabomarken til labyrinten.

Mormor Birgith delte kort over labyrinten ud, og da de først fik dem vendt rigtigt, så gik de ellers ind i to grupper. Den konkurrencemindede Andreas ville gerne komme først, og det gjorde han da også med mor lige i hælene, da familien mødtes som aftalt inde i midten af labyrinten.

- Jeg synes, det er en sjov og god familieting, og så var det også rimelig nemt, men det er jo heller ikke på tid, sagde Malene Lindengren med et lille grin, inden familien sammen fulgtes ud af labyrinten for at se på campingpladsens andre seværdigheder.

- En labyrint er i sig selv ikke den nyeste opfindelse, men vi tænker jo på, hvad vi som landbrugsforening kan byde ind med og lave på en simpel måde, som kan forbinde land og by lidt, forklarer Dirk Andresen.

LHN vil, så længe de kan, fortsætte samarbejdet med en landmand – og også gerne campingpladsen, og blive ved med at lave labyrinten. Foruden dialogen med de besøgende nyder de i LHN også at lave labyrinten år efter år.

 - Vi hygger os med at lave den, og siden vi er begyndt at fræse den med traktor, er det blevet en del nemmere, end da vi før gjorde det med håndkraft, siger Dirk Andresen, som skyder på, at de bruger en tre-fire timer på at lave labyrinten udover møderne, hvor de finder ud af mønstret.

I løbet af sommeren bliver der også holdt gudstjeneste i labyrintens midte. Tilmed har medlemmer i LHN de seneste par år også arrangeret »ghost-nights«, hvor besøgende om aftenen kan lade sig skræmme af »levende« spøgelser på majsgangene. 

- »Ghost-night« er hyleskægt. Det lykkes os otte ud af ti gange at gøre dem bange, det er så sjovt og også en lidt ny verden for os landmænd, siger Dirk Andresen med et grin. Han udgør sammen med andre LHN-medlemmer de udklædte spøgelser.