Varmblod i topklasse
Lørdag d. 22. april er der åbent hus hos Stutteri Ask i Martofte.
Bemærk at der er ændringer i programmet i forhold til annonceret i ugens LandbrugFyn
Der bliver meget at se på og opleve, når selveste »dansktoppen« inden for avlen af varmblodsheste, Stutteri Ask i Martofte på Hindsholm, på lørdag den 22. april holder åbent hus, hvor alle stutteriets hingste fremvises.
Der er lagt op til en spændende dag for alle hesteinteresserede.
Dagens program starter klokken 14.00 med hingstefremvisningen, som blandt stutteriets mange top-hingste blandt andet tæller Årets Hingst 2017 i Dansk Varmblod, den 12-årige Favorit Ask.
BEMÆRK at det annoncerede C-stævne med start kl. 08:00 er aflyst.