God etablering er en kilde til god kornhøst i 2018

Næppe før høsten er omme, skal næste års høst sættes i gang, og afgrødevalg, sortsvalg, gødningstildeling og ukrudtssprøjtninger skal overvejes. Selvom planen er fast er ingen herre over vejret, som kan få alting til at glide eller sætte en stopper for alle de forkromede planer.

Etableringen af afgrøden skal ske så tidligt, som jorden tillader og stoppes igen, hvis det bliver vådt. Jorden må hverken være for løs eller for fast. Der hvor kernen skal lægges, skal der være mulighed for at få god kontakt med jorden, så her skal der være en fast bund, mens jorden, som ligger over kernen, gerne må være lidt løsere.

- Benyt eventuelt en såbedsharve til at jævne og gøre arbejdet for såmaskinen endnu mere effektivt. Et godt såbed giver også mulighed for, at såmaskinen kan komme til at placere kernerne i samme dybde over hele maskinens bredde. Til et perfekt såbed kan anvendes lave udsædsmængder med succes. Sammen med en tidlig såning sikres en optimal udnyttelse af hver enkelt kerne. Det ønskede plantetal vil være afhængig af afgrøde samt endelig tidspunkt for såning. En øget udsædsmængde på 5 til 10 procent må forventes ved anvendelse af pløjefrie systemer, forklarer Planteavlsrådgivningen ApS, Vadum i Vendsyssel.

Optimal sådybde

Optimale sådybder er primært afhængig af jordfugten, da der skal være fugt til stede for at kernen vil spire. Under normale forhold skal sådybden være det to-tredobbelte af kernens eller frøets størrelse.

- Man kan eventuelt øge dybden lidt, hvis der ikke er fugt i jorden. Alt for ofte skal kernen eller planten kompensere for ringe forhold. Uanset om det er et ringe såbed eller manglende kalkning eller næringsstoffer i jorden, så dør 30-40 procent i løbet af vinteren, og så overlever de stærkeste og ergo skal der bruges en høj udsædsmængde. Det betyder ikke noget at lægge 125-150 kroner pr. hektar i merudgift til udsæd, fremfor optimering af vækstforholdene. Mon ikke optimering af vækstforholdene muligvis også vil føre til et højere udbytte på samme øvrige omkostninger? forklarer Planteavlsrådgivningen ApS.

Planteavlsrådgivningen ApS holder til i Vadum i Vendsyssel og består af to planteavlsrådgivere, Charlotte Frihauge Olesen og Ann Louise Worsøe Jørgensen.

Tidligt sået vintersæd

Muligheden for at anvende tidligt sået vintersæd inden 7. september, som alternativ til efterafgrøder har givet anledning til mange forskellige afprøvninger og konklusionerne er ligeså mange.
Den lave udsædsmængde giver planten mulighed for at arbejde sig i bredde fremfor i højde og dermed skabe flere udbyttetunge efterårssideskud frem for mange af de små forårssideskud.

- VKST har lavet forsøg med tidlig (28/8; 200 planter/m2) og sen såning (5. oktober; 400 planter/m2) og her har der været 8-29 hektokilo pr. hektar korn mere at hente i de tidligt såede end i de sent såede. Variationen er sortsafhængig, men forskellen i plantetal kan også have påvirket resultatet, siger Planteavlsrådgivningen.

- Ulemperne kan være øget mulighed for havrerødsot samt ukrudtsproblemer. Havrerødsot ses primært i varme efterår samt på arealer, hvor der er mere græs end korn. Vi har set en del havrerødsot rundt i hele Vendsyssel i den forgangne sæson, og således bør en behandling mod lus altid finde sted i efteråret, hvis der er veletablerede afgrøder ultimo september/primo oktober, opfordrer planteavlsrådgiverne.

Ukrudtssprøjtninger

Vinterbyg og hvede er der, hvor skaden oftest ses, men lusene påvirker også rugen. Uanset og såningen er tidlig eller sen, skal timingen af efterårets ukrudtssprøjtninger være gode for at reducere mængden af ukrudt til foråret. Tidlig såning skal følges af tidlig ukrudtssprøjtning, og fokus skal være på at få 100 procent effekt af det mest anvendte middel Boxer, som nok er svært med det typisk lidt lunere vejr i september.

- Der findes andre udmærkede midler på markedet, som ikke er så temperaturfølsomme. Start for eksempel med en god dosis DFF/Legacy/Sempra på sort jord med rimelig jordfugt. I »skal« følge op med græsmiddel til foråret alligevel, lyder det.

Gødningsstrategi i efteråret

Gennem mange år har vi haft underskud af kvælstof, og der har ikke været luft til at gøre noget om efteråret og de forsøg, som har været, har det ene år vist et og det næste noget andet.

- Fokus i forsøgene har været kvælstof og fosfor. I de tilfælde forsøgene ikke har givet passende merudbytte, har mangel på et andet næringsstof formentlig været den reelle årsag, da der altid vil være en pind, der er kortest i Liebigs kar. Oplagt er mangel på kalium, mangan og magnesium i efteråret, der alle anvendes i fotosyntesen og dermed kilde til energi til roddannelse såfremt, der er tilstrækkelig med tilgængelig fosfor, hvilket sikrer en god overvintring, siger Planteavlsrådgivningen ApS.

NPK med meget fosfor og kalium i efteråret

Generelt ses en grønnere plante både vinter og forår ved tildeling af startgødning i efteråret. Om startgødningen sås sammen med, placeres eller spredes umiddelbart før såning giver ikke en signifikant forskel. Mindst udbytte for startgødning fås formentlig på bedrifter med stort forbrug af hønsemøg samt dybstrøelse. Planteavlsrådgivningen ApS anbefaler brug af NPK-gødning med højt indhold af fosfor og kalium som startgødning for sikring af kaliumtilførslen i efteråret.

- Sidst men ikke mindst skal nævnes, at der godt kan bookes vårsæd, hvis tidlig såning vintersæd foretages på næringsfattige arealer eller der på sådanne arealer ikke kan følges op i det tidlige forår med gødning, lyder det.
 

Læs også