For nogle kan det være en god ide at lægge deres slagtekyllinge-produktion om til økologi, men det er afgørende, at der er helt styr på afsætningen.
Mange konventionelle landmænd spørger sig selv, om de skal lægge deres produktion om til økologi, idet der blandt forbrugerne er en stadig stigende efterspørgsel efter økologiske produkter.
Det gælder også for slagtekyllinger, men det er umuligt at give et generelt svar på, om det kan svare sig at omlægge til økologi.
Gevinsten ved at omlægge til økologi er meget individuel. Det kræver en grundig økonomisk analyse at svare på det.
Vi advarer ikke mod omlægning til økologisk slagtekyllingeproduktion, men opfordrer til at undersøge tingene til bunds, herunder afsætning, økonomi, management med mere.
Agri Nord tilbyder omlægningstjek i samarbejde med Seges’ fjerkræafdeling, hvor alle forhold undersøges nøje.
Der skal være styr på afsætningen
Det er helt afgørende, at der er styr på afsætningen, inden man lægger om.
Man skal med andre ord kunne sælge sine økologiske kyllinger. I dag er det danske marked for økologiske kyllinger på cirka en procent af den samlede kyllingeproduktion i Danmark.
I 2016 blev der slagtet cirka 1 million økologiske kyllinger. Branchen forventede at nå op på 1,3 millioner i år, men det er stadig usikkert om, målet nås.
Når vi målet, er det en stigning på 30 procent på et år. Den store stigning skyldes især, at nogle af de store producenter vælger at satse på økologisk slagtekyllingeproduktion.
Risiko for store prisfald
Økologiske slagtekyllinger er altså stadig en nicheproduktion i dansk landbrug. Det betyder, at en overproduktion med det samme vil resultere i store prisfald.
I den konventionelle produktion følger foderprisen historisk set afregningsprisen, og slagterierne giver endda i nogle situationer dækningsbidragsgaranti til producenterne.
Omlægning er en stor omstilling
En omlægning fra konventionel til økologisk slagtekyllingeproduktion er forbundet med store opstartsomkostninger.
Der skal etableres udendørsarealer til kyllingerne, mindst fire kvadratmeter pr. styk, der skal hegnes, og stalden skal indrettes med siddepinde og mulighed for støvbad.
Dertil kommer de løbende ekstra omkostninger, såsom at kyllingerne skal fodres og opstaldes i 81 dage mod 35 dage for en konventionel kyllingeproduktion. Foderet skal være økologisk, og der skal tildeles grovfoder.
Det er en stor omstilling, og man skal finde ud af, om man overhovedet kan passe fritgående kyllinger.
En mellemting
Der er også mulighed for at vælge at lægge om til en produktion af fritgående kyllinger. Det er billigere i opstart, idet det her kun er krav om adgang til udearealer.
Desuden kan fritgående kyllinger fodres med det billigere, konventionelle foder.