Beregninger fra Aarhus Universitet viste, at knap 21 procent af ikke-kastrerede øko-grise måtte frasorteres på grund af ornelugt
Forskere ved Aarhus Universitet har haft gang i
beregninger om økonomien i produktion af ikke-kastrerede økologiske svin.
Og konklusionen fra forskerne er, at uanset hvilket
scenarium man opstiller, giver produktion af økologiske ikke-kastrerede grise
en ringere økonomi end produktion af økologiske grise, der er kastrerede.
- Resultaterne præsenteres i en rapport udgivet af DCA –
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Rapporten er ikke opløftende
læsning, hvis man har ambitioner om at spare grisene for kastration og samtidig
bevare indtjeningen i den økologiske slagtesvineproduktion, skriver DCA på sin
hjemmeside.
DCA – Nationalt Center fro Fødevarer og Jordbrug angiver,
at årsagen til den ringere økonomi ved produktion af ikke-kastrerede hangrise
er, at der skal frasortereres for mange grise ved slagtning som følge af den
grimme ornelugt.
Forskel i kroner og øre
Beregningerne viste således, at produktion af kastrerede
slagtesvin med en slagtevægt på 86 kilo havde et dækningsbidrag (DB) på 363 kroner
pr. produceret gris og 1.216 kr. pr. stiplads pr. år.
Produktion af grise med en tilsvarende slagtevægt, men som
ikke var kastrerede, havde et DB pr. produceret gris på 187 kroner og pr.
stiplads pr. år på 626 kroner.
- Det markant lavere dækningsbidrag skyldes, at 20,9
procent af de ikke-kastrerede grise måtte frasorteres som følge af ornelugt,
lyder det fra DCA.
DCA-rapporten "Produktion af økologiske hangrise –
økonomiske konsekvenser ved mulige tiltag for reduktion af frasortering af
ornelugt" kan hentes her.