Økologiske landmænd har også brug for gødning
Restriktive gødningsregler er ikke blot en hæmsko for konventionelle landmænd. Økologerne kæmper også med for lidt gødning og udpint jord.
På gården Nordkær ved Gandrup i Nordjylland bor 52-årige Klaus Aage Bengtson. Han er fjerde generation på den røde slægtsgård, hvorfra der bliver drevet omkring 750 hektar økologisk planteavl.
En økologisk landmand som Klaus Aage Bengtson må i modsætning til konventionelle landmænd ikke sprøjte markerne for at bekæmpe ukrudtet. Derfor er han dybt afhængig af den mængde gødning, han må tilføre sine marker i forsøget på at holde ukrudtet nede. Både den gødning, han får fra det konventionelle landbrug og den, han får fra det økologiske. I dag må Klaus Aage Bengtson give sine marker 140 kilo ren kvælstof per hektar. Og det er langt fra nok.
- I økologien har vi en meget stor udfordring i at bekæmpe ukrudtet på markerne, og det har vi brug for gødning til. Den bedste form for ukrudtsbekæmpelse er, at planten lukker af for ukrudtet, og det kan den kun gøre, hvis den får nok gødning. Hvis afgrøden skal kæmpe med ukrudt gennem hele sin vækstsæson og aldrig kommer ovenpå, så bliver det ikke nogen god afgrøde, og vi får heller ikke et højt udbytte. Så gødningen er utrolig vigtig – også i det økologiske landbrug, siger Klaus Aage Bengtson, der er medlem af foreningen Bæredygtigt Landbrug.
For at sikre den bedste ukrudtsbekæmpelse vurderer han, at han har brug for 50 kilo ren kvælstof mere per hektar jord. Med den mængde gødning vil han ikke blot få stærke og modstandsdygtige planter, der kan holde ukrudtet nede. Han vil også få en langt bedre kvalitet af afgrøderne, og han vil kunne løfte sit udbytte, der i dag kun svarer til to tredjedele af udbyttet hos den konventionelle landmand.
Jorden har brug for mere gødning
De restriktive danske gødningsregler er lavet for at passe på miljøet. Men faktisk er gødning slet ikke så skidt for det miljø, vi så gerne – og med rette – vil skåne. En sund plante, der har fået den rette mængde gødning, kan lagre langt mere CO2 og er derfor mere miljøvenlig end en plante, der hungrer efter næring.
Det skyldes, at der under det store tæppe af afgrøder og græs ligger et gigantisk depot af organisk materiale, der som en slags naturens kompostbunke giver næring til planter og afgrøder. Det er det såkaldte ’humus’, som foruden sit store indhold af næringsstoffer og kulstof besidder en helt enestående evne til at binde CO2 fra luften.
Desværre er humuslaget i den danske muld ikke, hvad det har været. Mange års
dyrkning med for lidt gødning har tæret på humuslaget og jordens evne til at
binde CO2. Eller sagt på en anden måde: Når man reducerer humus, binder jorden
ikke alene mindre CO2; jorden frigiver også mere CO2.
- Alt, hvad der er fagligt korrekt, det kan vi landmænd leve med – men når det bliver usagligt og forkert, så bliver vi nødt til at råbe op. Med de nuværende fjerner vi hvert eneste år kvælstof fra jorden uden at tilføre nyt, og det holder bare ikke i længden, siger Klaus Aage Bengtson.