Den hollandske mælkeproducent Pieter van der Eyks klare holdning er, at den aktuelle markedssituation for mælk er selvskabt
- Vi har selv skabt et problem. Straks efter at kvoterne
var væk, begyndte vi at producere betydeligt mere mælk.
Det er den umiddelbare melding fra Pieter van der Eyk,
mælkeproducent ved Biddinghuizen i Holland, på spørgsmålet om, hvorfor EU's
mælkeproducenter demonstrer i Bruxelles.
Han har en besætning med 150 malkende holsteinkøer i
krydsning med racen Fleckvieh fra Bayeren, tre Lely-mælkerobotter og automatisk
udfodring.
- Jeg ved godt, at der også er lukket til Rusland. Men her
i Holland er der nu mange flere køer end før, og det er åbenbart mere, end
afsætningen af mælk kan bære.
Han beretter om mange mælkeproducenter, som havde
forberedt en udvidelse af besætningen fra måske 100 køer til 250 eller 400
køer.
- Og flere ældre landmænd, som have indstillet
mælkeproduktionen for år tilbage, startede op igen.
Mælkekvoter erstattet med fosfor-rettigheder
Den hollandske regering havde ellers lagt et låg over
besætningsudvidelser ved at indføre de såkaldte fosfor-rettigheder, hvor den
enkelte mælkeproducent får lov til at producere en maksimal mængde fosfor i
husdyrgødning hvert år.
- Man slap for en kvote og fik en anden i stedet. Der er
også loft på mængden af N, som man må producere og skaffe afsætning for på egne
eller andres marker.
Forfor-rettigheder kan også opnås gennem gylleaftaler med
bedrifter med ingen eller lav fosforproduktion.
Skal trænes til et frit marked
Nu er besætningsudvidelserne imidlertid gået i stå.
Mælkeprisen er simpelthen for lav – i Pieter van der Eyks område er
afregningsprisen lige godt 2 kroner.
Løsningen ser han først og fremmest i en selvregulering af
mælkeproduktionen.
- Vi producenter skal blive bedre til at aflæse markedet,
så vi ikke skaber denne overproduktion. Men vi skal jo lige i træning efter de
mange år med kvoter.
- Jeg mener ikke, vi skal hjælpes fra EU eller den
hollandske regering. Det låser problemet mere end det løser det.
Han henviser til de økologiske mælkeproducenter, som i
denne tid får helt op til dobbelt så meget i afregningspris, da der er mangel
på deres mælk.
Andre kan
Pieter van der Eyks kan godt se nogle forhold, som EU kan
hjælpe med eller ændre. Men generelt er han imod hjælp til at få forbedret
økonomi og afsætning – for eksempel i form for en garanteret mindstepris på
mælk.
- Andre landbrugsprodukter har lært at klare sig på et
frit marked – for eksempel svineproducenter. Så må vi også kunne lære det.
Han håber dog, at bankerne vil vise hensyn til de
mælkeproducenter, der har foretaget store lånefinansierede investeringer og
ikke straks melder dem konkurs.
Han kan dog ikke genkende de meldinger, som er hørt de
seneste måneder her i Danmark, om at mange hollandske landbrug er
konkurstruede.
- Jeg tror tværtimod, at vi trods alt er bedre økonomisk
stillet end mange danske landmænd.
Ser lys fremtid
Hans planer på fem års sigt er en rolig udvikling op til
180 køer – senere måske 240 køer, samt indsættelse af den fjerde malkerobot.
Nuværende stald er kun tre år gammel og kan rumme denne forøgelse.
- Jeg tror, at fremtiden for os mælkeproducenter ser lys
ud, hvis vi ikke taber hovedet her første gang, hvor vi skal tilpasse vores
produktion til markedet. Her i Holland har man altid sagt: Ingen mælkebønder –
ingen mad.
- Jeg tror, det samme gælder Danmark.