Maskiner fra konkurs er havnet på Vestfyn
Maskiner fra konkursbo står nu hos Ole Stingsted ved Aarup på Vestfyn
Han betegner handlen som et af sit livs største.
- Min bank foreslog mig at byde på maskinerne, og jeg valgte at byde på dem alle på én gang: biler, lastbiler, traktorer, gummigeder, blokvogne, en båd og meget mere. Der var flere, der bød på dele af maskinparken, men måske var det udslagsgivende, at jeg bød på alle maskinerne. I hvert fald vandt jeg budrunden, og havde så otte dage til at flytte maskinerne, fortæller Ole Stingsted.
En af maskinerne er en Claydon-tromle på 8,30 meter, der har kørt demo. Den vil Ole Stingsted sælge for under halvdelen af listeprisen.
- Jeg sætter pris på at købe en stak maskiner og få dem omsat. Jeg har allerede solgt 14 af dem, fortæller maskinhandleren.
Claus Andresen er i øvrigt stadig maskinhandler i Ringe, nu under sit eget navn.