I Tyrkiet skyder næsten dagligt nye maskinfabrikker op. Landbrugseksporten skal tredobles
Tyrkiet var i 2013 den 18. største økonomi i verden ifølge
Verdensbanken, og landet er solidt placeret i gruppen af nye vækstøkonomier.
Og det er den tyrkiske regerings målsætning at være blandt
de 10 største økonomier i 2023.
I 2010 og 2011 var Tyrkiets vækstrater blandt de højeste i
verden, kun overgået af Kina, men recessionen i euroområdet samt en bevidst
politik fra den tyrkiske regerings side for at undgå en overophedning af
økonomien har lagt en dæmper på væksten det seneste år.
Den tyrkiske regering forventer, at væksten i de kommende
fire år vil ligge på omkring fem procent som følge af kraftig indenlandsk
efterspørgsel og et højt investeringsniveau.
På grund af Tyrkiets mange samhandelsfordele i forhold til
EU, er vækstudsigterne også gode på længere sigt, såfremt en ansvarlig politik
fastholdes af den tyrkiske regering.
Landbrugseksporten skal tredobles inden for 10 år
Tyrkiet er meget interessant for danske virksomheder,
fordi landet oplever vækst på stort set alle fronter og derfor er udråbt til at
være ét af de nye vækstlande i baghaven til EU. Det siger en økonomisk analyse
fra Landbrug & Fødevarer, der har set nærmere på vækstpotentialet i
Tyrkiet.
Ifølge Landbrug & Fødevarer er landbruget i Tyrkiet én
af de sektorer, som den tyrkiske regering satser voldsomt på. Blandt andet med
en målsætning over de næste 10 år om, at Tyrkiet skal være blandt de fem
største landbrugsproducenter i verden og at landet vil tredoble
landbrugseksporten i samme periode.
Tyrkiet har foreløbig haft en vækst inden for landbruget
på 164 procent i perioden 2002 til 2012, ifølge rapporten.
Selvforsynende
Tyrkiet er stort set selvforsynende med landbrugsprodukter.
I vest og syd drives moderne, mekaniseret landbrug og langs Sortehavskysten
dominerer et mere traditionelt familielandbrug med små jordlodder.
Storgodser findes først og fremmest i sydøst, hvor
småbønder og forpagtere ofte lejer jord på meget ufordelagtige vilkår.
Borgerkrigen mellem regimet og PKK i årerne fra 1984 til 1999 medførte, at
mange landbrugsområder i det sydøstlige Tyrkiet blev ødelagt, og der blev lagt
miner ud flere steder.
De vigtigste eksportafgrøder er bomuld, tobak, hvede,
frugt og nødder. Bomuldsdyrkningen danner også basis for den vigtige tekstil-
og beklædningsindustri.
Demografiske vækstmuligheder
Tyrkiet har en befolkning på næsten 77 millioner mennesker
og med en gennemsnitlig alder på bare 29 år, hvor 26 procent af den tyrkiske
befolkning er under 15 år, er de demografiske forudsætninger for fremtidig
vækst til stede.
Internationalt er der som udgangspunkt generel tillid til
den tyrkiske økonomi, hvilket blandt andet afspejles i vurderinger fra
kreditvurderingsinstitutterne.
Arbejdsløsheden og inflationen er relativt stabile, de
offentlige budgetter er gennemgående sunde, og den tyrkiske banksektor har vist
sig robust, hvilket blandt andet illustreres ved, at ingen af Tyrkiets banker
har måttet dreje nøglen om under krisen.
En udfordring for den tyrkiske økonomi er underskuddet på
betalingsbalancen, som blandt andet skyldes betydelig privat efterspørgsel på
importerede varer og afhængighed af importeret energi og udenlandsk
industrimateriel.