Blandt andet fortæller mælkeproducent Lars Aage Rasmussen de basale værdier, som ligger til grund for hans driftsledelse på Nyagergaard i Kærbyholm.
Et stort antal kvægbrugere fra hele landet tager hvert år
til kvægkongres i Herning for at høre det seneste nyt og blive inspireret til
arbejdet hjemme i stalden. Når kvægkongressen finder sted den 29. februar og 1.
marts, deler også fynske landmænd og kvægkonsulenter ud af deres viden og
erfaringer i form af indlæg.Hvad gør top-5
besætningerne anderledes
At være i top-5 inden for kvæg-økonomi er noget, de fleste kvægbrugere
drømmer om og arbejder hårdt for. På Fyn har Centrovice i mange år lavet top-5
lister over bedrifter med bedste økonomiske resultat pr. årsko, og man har
derfor en vis erfaring med, hvad der skal til. På aftenmødet for RDM giver
Kvægkonsulent Rik Kool fra Centrovice sit bud på, hvad de bedste kvægbrug gør
anderledes eller ekstra godt.
Sådan producerer man
mælk til 1 kr. pr. kg i variable omkostninger
Ved aftenmødet for Jersey præsenterer mælkeproducent Lars Aage Rasmussen og kvægkonsulent John Jensen fra Centrovice baggrunden for de fine
ydelsesresultater og bundlinje, man har opnået på Nyagergård i Kærbyholm. I
indlægget indvier Lars Aage Rasmussen også tilhørerne i de basale værdier, som
ligger til grund for hans driftsledelse.
Vejen til en tryggere fremtid
Under temaet ledelse giver Marina de Paoli en række gode og konkrete råd om,
hvordan man som landmand sikrer sig
selv, sin familie og sin virksomhed bedst muligt før en mulig katastrofe
indtræffer i form af konkurs, sygdom, skilsmisse eller død. Når først lynet er
slået ned, er det nemlig for sent at gøre noget rent juridisk. Emnet er
særdeles relevant for mælkeproducenter, hvoraf mange har stor gæld, mange
aktiver og en kompliceret virksomhedsstruktur, som gør det ekstra nødvendigt at
tænke i økonomisk og juridisk sikring.
Det er gratis at deltage i Kvægkongres 2016, men
tilmelding forud kræves via www.kvaegkongres.dk.