Lars Gammelvind sår for andet år hestebønner på sine marker ved Holstebro.
Forsøg har de seneste år vist, at hjemmedyrkede hestebønner er et reelt alternativ til importeret soja som proteinkilde i svineproduktionen.
Slagtesvineproducent og planteavlskonsulent Lars Gammelvind fra Vind ved Holstebro er blandt det stigende antal planteavlere, der har gjort praktiske erfaringer med hestebønner i både mark, lade og stald.
- Videncentrets forsøg viste, at de nye sorter af hestebønner ikke indeholder så meget tannin som tidligere og derfor ikke nedsætter svinenes ædelyst. Og da jeg har holdt indlæg om hestebønner for vores landmænd i Vestjysk Landboforening, besluttede jeg også at prøve hjemme hos mig selv, hvor jeg i forvejen forsøger at dyrke mest muligt af foderet til mine grise, siger Lars Gammelvind.
Nem afgrøde
Han driver sideløbende med deltidsjobbet som planteavlskonsulent 300 hektar omkring to ejendomme, hvor der årligt produceres 8.500-9.000 slagtesvin.
Sidste år udlagde han 23 hektar med hestebønner af sorten Fuego, der er kendt for højt udbytte, men også for et relativt højt indhold af tannin.
- Det var en nem afgrøde, selv om vi måtte sprøjte for svampesygdommen chokoladeplet en enkelt gang og måske burde have gjort det to gange. Vi høstede omkring den 1. oktober. Det var lidt sent i forhold til at så vintersæd, som de kvælstofopsamlende hestebønner er en fin forfrugt til, men på grund af VM i pløjning og regn i den efterfølgende uge valgte jeg at satse på vårsæd, som det helt sikkert også er en god forfrugt til, siger Lars Gammelvind.
Krondyr gik i kernerne
Udbyttet var 35-50 hektokilo per hektar; afhængigt af de omfattende og erstatningspligtige afgrødeskader som naboskabet til den store krondyrbestand på Vind Hede hvert år giver på gården Gammelvinds marker.
En del af sidste års høst er nu renset op og skal udlægges på 32 hektar, da erfaringerne med at bruge det som svinefoder ser ud til at være positive.
- Jeg har fået almindelig lungesyge i besætningen, så er det lidt svært at vurdere den præcise effekt, men kødprocenten er i hvert fald ikke flyttet sig, og de hårde hestebønner giver mere struktur i foderet, siger Lars Gammelvind.
Proteinindholdet i hestebønner er per kilo kun det halve i forhold til soja. I sin foderblanding erstatter svineproducenten derfor 40 kilo sojaskrå og 60 kilo korn med 100 kilo hestebønner.
- Om det er billigere foder afhænger af de svingende sojapriser samt for eksempel udgiften til at få årets høst tørret, når vi som sidste år fik hestebønnerne ind med 25 procent vand. Men det er i marken, at jeg kan tjene penge, når en god høst af hestebønner erstatter både soja og korn, siger Lars Gammelvind.