- Kan vi forstå, at Danmarks økonomi ikke buldrer derud af, spurgte formanden på Gefions generalforsamling
Rammevilkår og retssikkerhed var to nøgleord, der gik igen
i den beretning, som formanden for Østdanmarks største landboforening, Gefion,
aflagde på den ordinære generalforsamling i konsulentcentret i Sorø over for
ikke mindre end 200 tilhørere, hvoraf der var 185 stemmeberettigede medlemmer.
- Især retssikkerheden har vi i Gefion sat fokus på,
understregede formanden Torben Hansen indledningsvis.
Herefter fortalte han, hvordan én af foreningens landmænd,
Knud Erik Rasmussen og hans søn Thomas, havde først mistet deres arealstøtte og
senere fået afslag i fødevareministeriets eget klagecenter. Først da
landboorganisationerne stævnede ministeriet og en skrap jurist fik vendt sagen
180 grader fik Knud Erik Rasmussen udbetalt sin arealstøtte. Men måtte selv
afholde de fleste sagsomkostninger.
- Sagen viser, at vi landmænd ikke bare skal acceptere
urimeligheder, fastslog Torben Hansen. Vi skal ikke bare betale regningen,
sparke til et traktordæk og så sætte os frustreret ud i traktoren igen.
Konsulenter og ikke kontrollanter
- I Gefion vil vi ikke acceptere den slags urimeligheder.
Derfor går vi forrest i kampen om at få sagsbehandlingskulturen ændret. Vi skal
have konsulenter frem for kontrollanter.
Han pegede konkret på, at første gang myndighederne kom på
kontrolbesøg, skulle de vejlede og rådgive, ved andet besøg kunne de lave en
indskærpelse, hvis der ikke var lavet forbedringer. Og først ved tredje besøg
kunne sanktioner komme på tale, hvis der stadig var problemer.
Det er ekstremt frustrerende, at vi ikke får lov til at
bidrage til samfundets vækst, når nu politikerne hele tiden siger, at de vil
have mere vækst, understregede Torben Hansen videre i sin beretning.
- Vi kan øge produktionen med 58 procent, øge eksporten
med 80 procent og øge beskæftigelsen med 14 procent. Og vi kan gøre det med en
uændret miljøpåvirkning.
- Men det kræver politisk vilje, fastslog formanden.
Vand og BNBO
I sin omtale af Gefions politiske arbejde kom formanden
især ind på foreningens politiske indsats omkring vandplaner og
vandområdeplaner samt de såkaldte BNBO, der står for BoringsNæreBeskyttelsesOmråder.
Om det sidste henviste han især til én sjællandsk kommune.
- Særligt i Egedal kommune har man hverken lyttet til
forskningen eller til almindelig sund fornuft. De har lavet indsatsplaner, der
begrænser landbrugsdriften op til 600 meter fra drikkevandsboringer, oplyste
formanden.
Kommunen opdigtede ganske enkelt et tænkt eksempel med en
marksprøjte, der vælter og en landmand, der ikke gør noget for at standse
forureningen.
- Ud fra dette opdigtede scenarie indfører kommunen forbud
mod sprøjtning i store arealer omkring boringerne.
Let rammevilkårene
Afslutningsvis kunne Torben Hansen fastslå, at der i 2015
ventede mange udfordringer.
- Rigtig mange landbrug har økonomiske problemer. Vores
nabolande har ikke disse problemer, da de har helt andre rammevilkår. De har
ikke ekstra omkostninger på mellem syv og otte milliarder til skatter, afgifter
og ineffektive miljøkrav. Derud over har de ikke investeret i fremtiden med de
nyeste teknologiske løsninger. Det har vi.
Det er tid til, at vi får lettet på rammevilkårene. Det er
tid til mere kvælstof, færre regler og mindre bureaukrati. Giv os muligheden og
vi skaber vækst.