Smågrisefoder behøver ikke at være dyrt for at være godt

Et godt smågrisefoder behøver ikke være uhyre dyrt eller blive importeret fra England, erfarer svineproducent

Godt smågrisefoder behøver ikke »koste en bondegård«.

Den erfaring har Peter Bohsen Jensen, Rårup ved Juelsminde, gjort sig det seneste halve års tid.

Svineproducenten, der driver sit fødehjem med 320 søer og 150 hektar, skiftede et startfoder til omkring 9,50 kroner, som han ellers var godt tilfreds med, ud med et billigere alternativ til 6,60 kroner. Og det har han ikke fortrudt.

Prøver nyt

- Det var ellers et virkeligt godt foder, vi brugte tidligere. Men man bør jo altid holde øje med, om de samme resultater kan opnås til en billigere penge, påpeger svineproducenten.

Siden har han ikke haft indtryk af, at det er gået hverken værre eller bedre. Ifølge e-kontrollen går det måske en lille smule bedre, men det er ikke det, han hæfter sig ved. Han hæfter sig ved, at det går stort set problemfrit. Og det til trods for, at besætningen har en del sygdomme på repertoiret.

- Der er mange, der synes, at de dyre smågriseblandinger er unødvendigt fordyrende, men vi kan ikke undvære dem, understreger Peter Bohsen Jensen, idet besætningen både har mycoplasma samt PRRS samt AP2, AP6 og AP12.

Læs mere i svinefokus i Effektivt Landbrug fredag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.

Læs mere om Danmark saneres for PRRS

En samlet dansk svinebranche er gået sammen om en national plan for at reducere forekomsten af PRRS blandt danske grise. Men hvad er det egentlig, og er det muligt helt at udrydde den smitsomme sygdom?

Læs mere her

Læs også