Bankerne bør eftergive mere gæld til effektive landmænd med håbløs gæld, mener revisor.
Ved at eftergive noget af landmandens gæld kan bankerne undgå, at en bedrift går konkurs, på tvangsauktion eller bliver tvangssolgt. Men det er ikke populært blandt bankerne.
- Jeg tror, at det skyldes, at mange af de økonomisk pressede landbrugsbedrifter, der nu vælter ud over kanten, i forvejen er blevet rådgivet/lokket over i enten swapprodukter eller schweizerfranc-lån eller begge dele. Og hvis bankerne begynder at eftergive gæld i større stil til disse landmænd, bliver køen lang fra andre økonomisk pressede virksomhedsejere med renteswap-aftaler, siger Henrik Ifversen, revisor i Revision Limfjord.
- Man skal tænke på, at de renteswap, der blev lavet i 2007 og 2008, blev lavet med en rente i omegnen af 5 procent, som i realiteten var fastlåst i 30 år. Så dem, der dengang lod sig lokke til at købe swapprodukter, sidder simpelt hen med bukserne nede nu. For hver 10 millioner kroner har de måske 8 millioner kroner i negativ værdi på deres 30-årige swap, siger han.
Henrik Ifversen ærgrer sig over situationen, for går landbrugsbedriften i stedet konkurs, løber det ifølge revisoren let op i 10 millioner kroner i ekstra tab i forhold til en gældseftergivelse. Det store ekstra tab er der kun kunderne i bankerne til at betale, siger Henrik Ifversen, som peger på, at der på landsplan er tale om et milliardbeløb.
Den nordjyske revisor understreger, at det kun skal være højeffektive landmænd med en håbløs gæld, der skal have akkord.
Bankernes organisation, Finansrådet, har ingen kommentarer til bankernes valg/fravalg af gældeftergivelse.
Nordea afviser gældseftergivelse. Læs mere i Effektivt Landbrug torsdag.