Medarbejdere anmelder mistanke om fødevarefusk

Fødevareforbundet NNF efterlyser fortsat en offentlig whistleblower-ordning

I oktober sidste år lancerede Fødevareforbundet NNF en whistleblower-ordning, hvor fødevarearbejdere anonymt kan anmelde mistanke om fødevarefusk.

Siden har en håndfuld medarbejdere udfyldt kontaktformularen, oplyser NNF.

- Vi er ikke blevet bestormet med henvendelser, men vi har fået en håndfuld anmeldelser. Anmeldelserne har været reelle og seriøse, og er blevet videregivet til Fødevarestyrelsen med det samme, siger forbundskonsulent Mogens Eliasen på NNF’s hjemmeside.

Her opfordrer forbundet dog fortsat til, at der etableres en offentlig whistleblower-ordning, der kan medvirke til, at fødevarearbejdere ikke behøver at frygte for deres job, hvis de anmelder en mistanke.

- Det er godt med muligheden for anonymitet, men en anmeldelse kan have et indhold, der gør, at arbejdsgiveren ikke vil have svært ved at gætte hvem anmelderen er. Det er i sådanne situationer der er brug for beskyttelse af lønmodtageren. Medarbejderne skal beskyttes mod fyring, så de ikke behøver at være bange for at anmelde mistanker om snyd, lyder det fra Mogens Eliasen.

Det var flere historier rundt om i landet om problemer med fødevaresikkerheden, der sidste år fik forbundet til at etablere ordningen.

Læs også