Kom ind på det mexicanske kødmarked

Deltag i stor international kødkongres og få en fod inden for på det mexicanske, nordamerikanske eller latinamerikanske marked.

Sådan lyder det fra Eksportrådet, der henviser til kødkongressen ”ExpoCarnes”, der afvikles i Monterrey i Mexico til februar.

Ifølge Eksportrådet er ExpoCarnes den perfekte ramme for at møde nye leverandører og kunder – samt opnå viden omkring de nyeste teknologier og processer.

- Derfor arrangerer den danske ambassade i Mexico City i samarbejde med Globalmidt en fælles virksomhedstur til ExpoCarnes, skriver Eksportrådet på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Her fremgår det, at turen primært er målrettet virksomheder fra Midtjylland, men den er også åben for virksomheder fra andre regioner.

Læs også