- Vi vil gerne skabe værdi. Og målet er altid, at man tjener mere på at følge vores råd, end vi tager for rådgivningen.

Sådan indleder forstkandidat Anders Fischer, leder af Skovkonsulenterne, vores snak om, hvad de kan bidrage med hos den almindelige skovejer.

- Jeg synes, det er en stor udfordring for skovejeren i dag, at de ikke så let kan få uafhængig rådgivning. De fleste skovfogeder tjener primært deres penge på at sælge en entreprenørydelse eller handle med træ fra skoven, siger Anders Fischer.

Rådgivning til skovejeren

- Vi er uafhængige rådgivere og er kun interesserede i, at give skovejeren de råd, der bedst muligt opfylder formålet med at eje skoven. Hvad der skal til er en konkret vurdering hver gang, og den vurdering, vil vi gerne være behjælpelige med, lyder det fra Skovkonsulenternes leder.

Han giver som eksempel rådgivning omkring snudebiller.

- Snudebiller spiser barken ved rodhalsen på unge planter og de bevæger sig helst ikke ud på ren mineraljord. Derfor er det meget ofte en god investering at foretage en kraftig jordbearbejdning, så mineraljorden omkring planterne blotlægges, når der plantes nåletræ efter ren afdrift.

- Desværre ser vi alt for ofte, at skovejere bliver rådet til at spare de 25-50 øre pr. plante som for eksempel en rillepløjning koster. De skovejere får typisk efterfølgende udgifter til at sprøjte mod snudebiller op mod 3 gange pr. sæson i to til tre år, vurderer Anders Fischer.

Ifølge Ander Fischer løber udgifterne til sprøjtning mod snudebiller hurtigt op i mere end de 25-50 øre, der som udgangspunkt er blevet sparet.

- Det er både sjovere og billigere at være skovejer, når man har tænkt sine planteprojekter helt igennem, siger han.

 Træet har forskellig kvalitet

Også kvaliteten af træet har konsulentens opmærksomhed.

- Når man fælder et træ, er der forskellige kvaliteter afhængig af, hvor i stammen man er, forklarer han.

I bunden er der, ifølge Anders Fischer, typisk et stykke, der er ret godt, og som kan bruges til tømmer. Dernæst følger et stykke som stadig er forholdsvis lige, men med lidt større knaster, der eksempelvis bruges til kasser og længere oppe træ af en kvalitet, der kan benyttes til papir. Toppen kan bruges til flis, og er den del af træer, der indbringer den laveste pris.

- Det gælder om at få mest muligt træ lagt af som tømmer, da det er bedst betalt. Dernæst kassetræ og så tre-meter træ (cellulose-træ). Flis ser jeg som en sidste udvej, siger han.

Man skal ifølge skovkonsulenten typisk sørge for at have både en helt kort tømmereffekt på 2,45 eller 2,43 meter og en længere tømmereffekt, for at få mest muligt ud af træet.

- Den korte tømmereffekt sørger for, at tømmerandelen bliver høj og den lange tømmereffekt søger for, at prisen på det tømmer, som kan laves langt, bliver så høj som muligt. Hvor lang den lange tømmereffekt skal være afhænger af den enkelte bevoksning, lyder det fra Anders Fischer.

 Ren rådgivning

- Som rådgiver har jeg ikke noget i klemme og kan rådgive, uden at tænke over, hvad der er lettest for skovningsmaskinerne. Som uafhængig rådgiver har jeg heller ikke en aftale med et savværk om at levere en stor mængde tømmer af en given længde – jeg kan optimere det økonomiske udbytte af den enkelte bevoksning uden, at det har indflydelse på min egen økonomi – det er kernen i ren rådgivning.

- Jeg har flere gange oplevet at kunne hive op mod 30 procent mere ud af træet, end skovejeren ellers er blevet tilbudt. Det kan på en hektar svare til omkring 30.000 kroner, siger Anders Fischer.