Finansrådet ønsker, at landmændene øger deres fokus på udsving i råvare- og afregningspriser. Cheføkonom er enig
Det er en god idé at supplere driftsregnskabet med analyseberegninger
på de fem mest relevante risikofaktorer på bedriften, lyder reaktionen fra Jens
Schjerning, cheføkonom i Agrocura Finans & Råvarer.
Meldingen kommer efter at Finansrådet i sidste uge
opfordrede landbruget til at blive bedre til at håndtere følsomheder over for
udsving i råvarepriser og afregningspriser.
Ifølge Jens Schjerning fylder noteringen på korn, soja og
afregningsprisen på kød mest på bundlinjen, hvis man er svineproducent. Renten
fylder »kun« 15-30 procent.
Håndtering
- Skulle renten på flekslånet derfor stige fra 0,5 til 2,5
procentpoint, betyder det derfor ikke så meget. For mig handler det meget mere
om at lave risikostyring af råvarepriserne i stedet for at bruge mange kræfter
på at kigge på finansieringsomkostningerne, siger Jens Schjerning.
Læs om, hvordan du mindsker din risiko ved hjælp af
foderafdækning, futures og optioner, i Effektivt Landbrug torsdag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.