Øgede afgifter på usunde fødevarer blev foreslået af Forebyggelseskommissionen i 2009, hvilket bl.a. skete med afsæt i oplysninger om, at danskerne havde et rekordhøjt sukkerforbrug. Som led i SRSF-regeringens aftale om finansloven for 2013 med Enhedslisten blev afgiften afskaffet pr. 1. januar 2013.

Det virker, når man indfører afgifter på meget fedtholdige fødevarer og produkter, som indeholder meget sukker og salt. Forbruget af de pågældende produkter falder markant, og der er intet, der tyder på, at det får grænsehandlen til at stige.

Til gengæld koster afgifterne job og investeringer. Meget tyder også på, at forbruget blot flyttes over på andre billigere, usunde fødevarer, der ikke er afgifter på, og der findes ingen dokumentation for, at det forbedrer folks sundhed at indføre afgifter.

Det er, ifølge Berlingske Tidende, konklusionen i en ny EU-rapport om brugen af afgifter på usunde fødevarer, som stadig flere europæiske lande, blandt andet Frankrig, Irland , Finland og Ungarn, er begyndt at gøre brug af i et forsøg på at bekæmpe fedmeepidemien, diabetes, hjertesygdomme og andre livsstilsbetingede lidelser.

Rapporten er også interessant i et dansk perspektiv, fordi Danmark var et af de første lande til at tage initiativ til at indføre den type afgifter, men også hurtigt afskaffede dem, da de viste sig at være administrativt besværlige at håndtere og også kunne påvirke beskæftigelsen negativt.

jba