Kun få maskinstationer i Danmark tilbyder ribbehøst af afgrøder. I går viste den ene af dem ribbehøst af økologisk rug
Ribbehøst har tidligere været afprøvet på både mejetærsker
og snitter i både byg og hvede. Men i rug er metoden stadig ny og uprøvet, og
erfaringsgrundlaget er derfor på begynderstadiet.
En metode, hvor man med en snitter påmonteret et ribbebord
og en såkaldt »crakker« høster den øverste del af planten uden halm og knuser
kornet, så det er klar til ensilering i plansilo.
I går var der demonstration af ribbehøst i økologisk rug
hos landmand Flemming Juelsgård ved Brande, hvor Jysk Landbrugsrådgivning
sammen med Bounum Maskinstation og KWS, viste metoden i marken, ligesom der var
mulighed for at få en snak med konsulenterne og se det høstede blive kørt i
stak med gummiged i plansilo.
Udfordringer i rug
Selv om erfaringsgrundlaget inden for ribbehøstet rug,
endnu er begrænset, er håbet, at man vil se samme gode resultater, som der er
set inden for byg, hvor ribbehøstet byg er sammenlignet med byg-helsæd og
valset byg.
Og hér har den rippehøstede byg sagtens kunnet matche både
byg-helsæd og valset byg på foderværdien, og samtidig være en billig vej til
mere stivelse i foderet.
- Det hele startede med, at en landmand blev træt af at
skulle crimpe høstet korn. Erfaringerne viser indtil videre, at byg er bedst
til ribbehøst, mens man får mere aks med i hvede, forklarede
planteavlskonsulent Knud A. Kristensen, Jysk Landbrugsrådgivning ved
gennemgangen af snittebordet ved demonstrationen i går.
Her konstaterede han samtidig, at den store udfordring i
rug i forbindelse med ribbehøst, er den større mængde strå, man får med under
ribbehøsten af det:
- Det handler om, at man skal skære lavere, forklarede Knud
A. Kristensen, der samtidig konstaterede, at en af de største udfordringer ved
ribbehøst, er sten i marken, der kan smadre takkerne på ribbebordet.
Halmen er ikke spildt
Mens kernerne høstes og knuses og køres direkte hjem i
plansilo, står de lange halmstængler tilbage på marken.
Halmen er dog ikke tiltænkt at skulle gå til spilde.
Halmstænglerne får lov at stå i to til tre uger efter ribbehøsten og skårlægges
så til langhalm, der efterfølgende kan snittes til eksempelvis strøelse.
At ribbehøsten i går fandt sted hos en økologisk
planteavler og mælkeproducent var i øvrigt tilfældigt.
- Ribbehøst af korn er både for økologer og
konventionelle. Dog kan der måske være en lille fordel for de økologer, der
ikke dyrker majs, fortalte økologirådgiver Solvejg Horst Petersen, Jysk
Økologi.
Præcis som sin kollega Knud A. Kristensen understreger hun
samtidig, at man indenfor rug, stadig er på det absolut tidligste
forskningsstadie, og først nu begynder at indsamle viden og erfaring med
ribbehøstet rug.