Loven er det bedst opnåelige politisk set, vurderer Erling Bonnesen, der stemmer for en lov, han vurderer har masser af mangler
Forslaget til lov om ændring af lov om randzoner og
miljømålsloven, den nye randzonelov kaldet L 199, som skal træde i kraft 1.
august, er ikke de borgerliges kop te.
Alligevel bliver der trykket på de grønne ja-knapper i
Folketingssalen ved 3. behandlingen i den kommende uge.
- Vi stemmer klart ja ved 3. behandlingen. Og det gør vi
udelukkende, fordi det sikrer en halvering af randzonerne. Vi så allerhelst, at
randzonerne blev skrottet. Men det her er det muliges kunst, og derfor går vi
ind for loven, forklarer Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen.
Ulovlig ekspropriation
Hos organisationen Bæredygtigt Landbrug har chefjurist og
kommende direktør, Bjarne Nigaard, i denne uge meldt klart ud, at der stadig er
store, mørke pletter på det randzonekort, man vil tegne for landmændene landet
over.
Og han har igen opfordret politikerne til at droppe loven,
der ifølge juristen er ulovlig ekspropriation.
Han tilføjer, at et af kriterierne, som lovgivningen
lægger op til, er, at der skal defineres, hvor der skal være randzoner ud fra
om et vandløb er målsat i vandplanerne.
- Hvilke vandplaner? Vi har ikke gældende vandplaner,
pointerer han blandt andet og tilføjer, at loven i praksis bliver umulig at
administrere.
Regeringens ansvar
Erling Bonnesen hæfter sig dog ved, at fødevareministeren
har lovet randzonekort til august.
- Hvor randzonerne så skal være, det kan vi desværre ikke
få svar på endnu. Og den del er og bliver regeringens og ministrenes ansvar.
Det er ligeledes stærkt beklageligt, at kompensationsordningen heller ikke er
på plads.
- Samtidig risikerer vi en situation i blandt andet den
sønderjyske marsk, at der er landmænd, som får flere randzoner end hidtil. Det
er stærkt problematisk. Men alt i alt er det her, det bedste vi har kunnet
komme igennem med politisk, og så må ministrene og regeringen stå på mål for de
mangler, der fortsat er, lyder det fra Venstres Erling Bonnesen.