PEDV bliver snart den nye pest over Europa

Det er på tide EU vågner op og tager sine forholdsregler i tide, mener fremtrædende engelsk dyrlæge

I EU er der al mulig grund til at frygte afrikansk svinepest, der mere og mere hårdnakket banker på unionens østlige port.

Der er dog endnu en særdeles alvorlig sygdom - PEDV - der ifølge den engelske dyrlæge David Burch er mindst lige så stor - hvis ikke større - grund til at frygte.

David Burch, der er formand for de britiske svinedyrlæger, mener, at det er på høje tid, at EU vågner op, og tager sine forholdsregler for at undgå, at PEDV's altødelæggende virkninger for europæiske svineproduktion.

Dyrlægen netop hjemvendt fra et møde hos de amerikanske svinedyrlæger, hvor han fik PEDV's katastrofale konsekvenser tæt ind på livet.

- Vi må gøre os klart, at efter PRRS og PCV2 (der først viste sig i USA, og siden kom til Europa, red.), venter vi blot på det næste store virus-angreb fra USA, og det vil ske i form af PEDV, skriver han i en blog.

Robust virus

PEDV har de seneste år spredt sig hurtigt fra Kina vestpå til Thailand og Vietnam og østpå til Korea, Japan og Taiwan. Herefter er sygdommen sprunget over Stillehavet til USA og gennemløber nu også Canada og Mexico. Virus-sygdommen, hvis kendetegn er, at den slår samtlige spædgrise ihjel, har hurtigt spredt sig fra stat til stat.

- Og vi må se i øjnene, at sygdommen på samme måde som i USA kommer til at sprede sig fra en EU-medlemsstat til den næste, forudser han.

Læs mere i Svinefokus i Effektivt Landbrug fredag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.

Læs mere om Danmark saneres for PRRS

En samlet dansk svinebranche er gået sammen om en national plan for at reducere forekomsten af PRRS blandt danske grise. Men hvad er det egentlig, og er det muligt helt at udrydde den smitsomme sygdom?

Læs mere her

Læs også