Dansk klovbeskæring af japanske køer

KVK Hydra Klov har sammen med klovbeskærer Ole Ebbesen været på demonstrationstur til Japan

Japan er især kendt for sine avancerede elektronik-produkter, bilproduktion og en land række andre innovative industriprodukter. Men at landet også har en ikke ubetydelig landbrugsproduktion, er nok for de fleste danskere, mindre kendt.

Kvægsektoren udgør en vigtig del - og forleden var producenten af blandt andet klovbeskæringsbokse, Hydra Klov, Vejen sammen med klovbeskærer Ole Ebbesen, Ribe, på en demonstrationstur til Japan, for at vise hvordan man i Danmark beskærer klove.

- Vi var i Japan for at vise dem, hvordan vi gjorde i Danmark, forklarer Ole Ebbesen om baggrunden for turen.

- Japan er et af vores vigtige eksportmarkeder, tilføjer salgs & produktionschef hos KVK Hydra Klov, Palle Fjord Thomsen, ligeledes om baggrunden for besøget i Japan, der fandt sted i september.

Virksomheden har i flere år haft et tæt samarbejde med klovbeskærer Ole Ebbesen, Ribe, der er mangeårig kunde i virksomheden, og er en af dem med længst erfaring med de klovbeskæringsbokse der udvikles og produceres i Vejen.

Fik japansk invitation

Det var den japanske klovbeskærerforening der havde taget initiativet til besøget i japan, der helt præcist fandt stede fra den 24. september og sluttede den 2. oktober.

Besøget startede i området Shiba syd for Tokyo, hvor Palle Fjord Thomsen og Ole Ebbesen var inviteret til en klovbeskæringskonkurrence som tilskuere.

Dagen efter var de inviteret til indlæg og demonstration, hvor Palle havde et indlæg, hvor han fortalte om dansk landbrug og hele den strukturudvikling det har undergået.

Ole viste klovbeskæring en af KVK Hydra Klov´s bokse. Senere fortsatte besøget - ligeledes med en klovbeskæringsboks herfra, og demonstrationen til området Hokkaido - til en kvægbedrift med 1.500 ammekøer.

- En boks som en forhandler fra Hokkaido havde sørget for, husker Ole Ebbesen.

Og japanerne, der var 75 indbudte deltagere - primært klovbeskærer, var især imponerede over det tempo og den kapacitet, som den danske løsning på klovbeskæring tilbyder.

- Generelt har man større bedrifter i Japan, og vores udstyr passer rigtig godt til dem, forklarer Palle, mens Ole tilføjer:

- De har ikke rigtig noget udstyr selv, men har blandt andet importeret en del klovbeskæringsudstyr fra USA.

Læs også