Landbrug & Fødevarer, Kvæg og Fødevareforbundet NNF gør fælles front for bedre rammevilkår
Anbefalinger fra Kvægbrugets Task Force blev drøftet, da repræsentanter
fra Landbrug & Fødevarer (L&F), Kvæg forleden mødtes med folk fra
Fødevareforbundet NNF.
For L&F og NNF har fælles interesse i at produktionen
af mælk og kød bliver øget. Derfor har parterne indledt et samarbejde. Det
skriver Kvæg Nyt.
- Vi er meget glade for, at NNF slutter sig til en stor
del af Task Forcens anbefalinger. For sammen med NNF står vi virkelig stærkt i
forhold til at skabe politisk forståelse for at skabe bedre rammevilkår for
vores producenter, siger formand for L&F, Kvæg Peder Philipp til Kvæg Nyt.
Blandt samtale emnerne var nemmere adgang til
finansiering.
- Vi havde nogle meget gode drøftelser om, hvilke ønsker
og opfordringer vi er enige om at løfte over i det politiske system. Vi
fornemmer en politisk velvilje over for erhvervet i øjeblikket, og den velvilje
udnytter vi maksimalt ved at stå sammen, lyder det fra Peder Philipp.