Staten har indledt en usaglig forskelsbehandling, mener Bæredygtigt Landbrug, i ny kritik af den statslige kompensationsordning.
Ifølge Bæredygtigt Landbrug er der tale om en urimelig forskelsbehandling
af landmændene, når landmænd ikke kan være garanteret, at modtage det samme i
kompensation for deres randzoner pr. hektar.
I sidste måned kom det frem, at myndighederne vil sørge
for, at der ikke bliver mulighed for at søge randzonekompensation for mere end
7.500 euro, når ansøgningsrunden starter til september.
På den måde sørger man for, man ikke kommer i konflikt med
reglerne i EU's de minimis-ordning, som kompensationen udbetales under. Her er
støtteloftet således på 7.500 euro, cirka 55.000 kroner, i tre sammenhængende
regnskabsår.
- At gøre det på den her måde er det samme som at sige, at
nu giver vi os til at forskelsbehandle. Ham der har flere hektar med randzoner,
får jo mindre pr. hektar end ham, der har knapt så mange.
- Ham der har været driftig i forvejen og måske har lavet
en gårdbutik, og som allerede også har fået lidt støtte, han får jo også mindre
kompensation for sine randzoner pr. hektar, siger Bjarne Nigaard, chefjurist i
Bæredygtigt Landbrug.
Han forklarer, set med de juridiske briller på, at der
findes to former for forskelsbehandling. Den der er sagligt begrundet og den
der er usagligt begrundet. Og den der usaglig begrundet er selvsagt heller ikke
lovlig.
Normalt har usaglig forskelsbehandling noget at gøre med,
når der bliver differentieret efter køn, race, seksualitet og så videre. I
sagen om randzonekompensationen, kan man dog også godt tale om usaglig
forskelsbehandling, mener Bjarne Nigaard.
- Jeg vil gætte på, at man i Fødevareministeriet
selvfølgelig mener, at der er tale om saglig forskelsbehandling, da man her vil
sige, at man er nødt til at holde sig inden for EU's regler. Til det vil jeg så
sige, at det kræver, at man anerkender den præmis, at den danske regering ikke
selv er skyld i, at vi er havnet i den her situation. Og at man i Danmark i
øvrigt ikke har andre valgmuligheder. Den præmis anerkender jeg bare ikke,
siger Bjarne Nigaard, der uddyber:
- Det er den danske regerings egen fejl, at man ikke har
fået vandplanerne på plads, og man dermed ikke kan bruge den
kompensationsordning, som man oprindeligt havde forestillet sig, siger han.