Forskere ved Københavns Universitet har undersøgt, hvorfor arbejdsgivere vælgere østeuropæisk arbejdskraft
Der er over 150.000 jobklare kontanthjælps- og dagpengemodtagere
i Danmark. Alligevel vælger mange arbejdsgivere at ansætte østeuropæere.
Forskere fra FAOS ved Københavns Universitet har for første
gang undersøgt hvorfor. Og undersøgelsen
viser, at den mest brugte forklaring blandt de 829 deltagende virksomheder er,
at virksomhederne ikke kan finde kvalificeret dansk arbejdskraft. Det skriver
Jyllands-Posten.
Det er ikke nødvendigvis faglige kvalifikationer, der
mangler. Det tyder på, at det i lige så høj grad handler om personlige
egenskaber som motivation og ihærdighed.
Undersøgelsen viser således, at østeuropæerne anses som
mere arbejdsvillige, mere fleksible – og med mindre sygefravær end danskere.
Formand for brancheudvalget frugt og grønt under Dansk
Landbrug Søren Olesen har 80-90 udenlandske plukkere i gang ved sine marker med
jordbær ved Skælskør. Han får hundredevis af uopfordrede ansøgninger fra
udlændinge – men derimod ingen danske ansøgninger.
- Disse job er ikke attraktive for danskerne, der også har
svært ved at konkurrere med udlændingene. Inden for mit eget område er det både
tungt og hårdt arbejde, der kræver god fysik. Hvis danskerne skulle overtage
disse job, ville produktionen lukke, siger Søren Olesen til Jyllands-Posten.