Han har sået 800 forskellige sukkerroesorter

- Vi fastlægger hvert år selv bredden af vores randzoner langs vandløb, fortæller Hauke Zeiser, der er daglig driftsleder på ét af de landbrug, som drives af den tyske forædlingsvirksomhed Strube i området ved Hannover i Midttyskland.

- Og landmændene finder randzonerne helt i orden og hensigtsmæssige. Som udgangspunkt skal vi holde en meter dyrkningsfri til vandløbene, men hvert enkelt pesticid angiver afstanden, som kan være større.

Det svarer cirka til den almindelige afdrift, så man ville alligevel holde godt en meters afstand.

- Randzoner har slet ikke givet anledning til nogen debat her i Tyskland, understreger Hauke Zeiser.

Dyrker sukkerroer

 Hauke Zeiser er uddannet agronom, men har også været praktisk driftsleder på andre store, tyske landbrug.

Han er 31 år og har de sidste godt to år været driftsleder på det 600 hektar store landbrug ved Schlanstedt, som er familien Strubes oprindelige gård.

Familien mistede gården, da Østtyskland blev etableret efter krigen, og de måtte flygte til Vesttyskland. Gården forfaldt til ukendelighed indtil familien fik resterne tilbage efter murens fald.

Familiefaderen Herman Strube, som nu havde en stor forædlingsvirksomhed i Vesttyskland, besluttede at genetablere den gamle slægtsgård, og i dag er det et mønsterlandbrug med et flot renoveret gårdanlæg.

I det praktiske landbrug på gården er der foruden Hauke Zeiser som driftsleder ansat to traktorførere, og i høst fra sidst i juni til begyndelsen af oktober indlejes to høstmedhjælpere.

Landbruget er på godt 700 hektar forholdsvis let jord, som i år drives med 370 hektar hvede, 100 hektar vinterbyg, 60 hektar rug samt noget vedvarende græs. Men det mest spændende er de 130 hektar med sukkerroer, hvor der naturligt nok afprøves både sorter og metoder til Strube-koncernen.

Ud over gårdens 700 hektar samdrives også med en 300 hektar stor gård tæt på, som ejes af Herman Strubes halvbroder.

Udsædvanligt vejr her i foråret

- Langt det meste af roearealet drives på ganske almindelig vis, siger Hauke Zeiser.

- Bortset fra at vi i år fik sået to til tre uger for sent på grund af sent forår og at kraftig regn i maj har generet vores ukrudtssprøjtning en hel del.

Det samme gør sig gældende for svampesprøjtningerne i kornet, hvor der skulle være givet aksbeskyttelse for nogle dage siden. Men det har stort set regnet i de sidste 10 dage.

- Vi har fået over 100 mm i de sidste dages regn, og mange marker har store søer af vand. Det ser faktisk slemt ud her i det midttyske område.

Hauke Zeiser starter året i roemarken sidst i oktober, hvor jorden løsnes ned i 25 cm´s dybde. Med hjælp af frosten og en let opharvning i foråret i tre cm´s dybde får han lavet en fast og fugtig undergrund til at så roefrøene på og derover have et varmt og løsnet jorddække.

- Såbedet er jo utrolig vigtigt for den uens og vellykkede spiring, understreger han, og normalt kan selve roesåningen foretages sidst i marts. I år blev de sidste roer derimod sået så sent som første maj.

Gødskning og ukrudtssprøjtning ligner de danske forhold. Derimod er det stort set standard at foretage en til to svampesprøjtning mod bladsvampe i sukkerroerne.

- Første sprøjtning ligger midt i juli, og ofte bliver den gentaget i slutningen af august. Svampesprøjtning i sukkerroer er kommet ind som en normal behandling for cirka 10 år siden, fortæller Hauke Zeiser.

- Enkelte år skal der også en meldugbekæmpelse til.

- Men nordligere end her svampesprøjter man ikke roerne hvert år – kun undtagelsesvis. Det er også en dyr behandling, som vi gerne ville være fri for.

Lang roekampagne

- I dette område levere vi roer til Nordzücker sukkerfabrikkerne, og de starter nu kampagnen op allerede i anden uge i september. Den slutter også senere og senere – nogen gange helt hen til februar. Sidste kampagne sluttede 20. januar.

De sidste roer tages op den 10. november, og fra første december er der pligt til at dække roekulerne.

- Det får vi et ekstra tilskud til – som I nu også får i Danmark, påpeger Hauke Zeiser.

Selve afregningen af sukkerroerne ligner på mange måder de danske afregningssystemer. Prisen er hvert år til forhandling mellem dyrkerforening og sukkerfabrik og EU giver grundlæggende det samme tilskud.

- I sidste sæson fik vi cirka 45 kroner pr. ton roer indenfor kvoten og cirka 26 kroner pr. ton uden for eller over kvoten.

- Udbyttemæssigt har vi de sidste to år ligget pænt på omkring 12 ton polsukker pr. hektar, siger han videre.

- Der har jo både generelt og hos os været pæne stigninger i roe- og sukkerudbytterne hvert år – faktisk i gennemsnit to procent udbytteforbedring om året.

Det er en større årlig udbyttestigning end i nogen anden af hovedafgrøderne korn, raps med mere, som typisk har ligget på en procent årlig stigning.

- Flere faktorer spiller ind i roernes store udbyttestigning. Det kan blandt andet være klimaændringer til mere gunstigt for roer her i det midttyske samt fremkomsten af hybridroer.

Har sået over 800 forskellige roesorter

Der følger også noget spændende med i at være et praktisk landbrug under én af Tysklands store forædlingsvirksomheder.

- Jeg har i år fået lov til at så ikke mindre en 800 forskellige roesorter, fortæller Hauke Zeiser. Det er både kendte og sjældne sorter hentet hjem fra Kina eller Rusland. Flere har været vanskelige at skaffe.

800 forskellige roesorter fylder godt 45 hektar.

- Hver sort er sået i en række og det var et stort arbejde at skifte såsæd og afblænde såtude.

Et af formålene med at se de mange sorter i praktisk dyrkning er at finde gener mod stokløbning. Et andet formål er at øge nematoderesistensen.

- Men det overordnede mål er som bekendt for mange, at nå 20 ton sukker pr. hektar inden år 2020. Så vi skal hvert år forbedre udbytterne med ét tons sukker mere end sidste år.

- Vi går efter det, men vi har også travlt, smiler Hauke Zeise afsluttende.