Der er fundet ESBL i dansk fjerkræ, selv om mere end 95 procent af danske kyllinger ikke bliver behandlet med antibiotika
Det er mere end ti år siden, der blev anvendt bredspektret
antibiotika til danske kyllinger, og i dag bliver mere end 95 procent af danske
kyllinger ikke behandlet med antibiotika.
Alligevel viser årets Danmap-rapport, som udkommer onsdag,
at der er fundet ESBL-producerende bakterier i en betydelig andel af danske
kyllinger. Det oplyser Landbrug & Fødevarer.
ESBL er en type antibiotika-resistens, der findes hos mange forskellige
typer bakterier. ESBL-producerende bakterier er resistente over for et af de
hyppigst anvendte antibiotika til patienter med blodforgiftning.
Chefdyrlæge fra Landbrug & Fødevarer, Jan Dahl undrer sig over det høje
fund af ESBL i dansk fjerkræ:
- Sammenlignet med antibiotika-forbruget i lande uden for Skandinavien,
anvendes der meget lidt antibiotika til danske kyllinger. En sammenligning
mellem forbruget i Holland og forbruget i Danmark viste, at der blev brugt 10
gange mere antibiotika pr. produceret kylling i Holland. Og alligevel finder vi
mange tilfælde, siger Jan Dahl.
Kommer fra udlandet
Han peger på undersøgelser, der viser, at den mest sandsynlige årsag til forekomsten
af ESBL i skandinaviske kyllinger er, at der tidligere har været anvendt bredspektret
antibiotika til avlsdyr uden for Skandinavien.
Avlsdyrene er derefter blevet importeret til Skandinavien, og der er derfor
ifølge Jan Dahl god grund til at tro, at de udenlandske avlsdyr står bag ESBL i
danske slagtekyllinger.
- En effektiv bekæmpelse kan kun gennemføres, hvis alle led i produktionen
samarbejder. Den danske kyllingeproduktion er derfor indgået i et tæt
samarbejde med de øvrige skandinaviske lande og producenten af avlsdyr om at
bekæmpe ESBL, siger Jan Dahl.
Han fremhæver, at Dansk Slagtefjerkræ samarbejder tæt med Fødevarestyrelsen
og DTU om undersøgelser, der kan belyse, hvordan ESBL-smitten kan begrænses.
Kødet er ikke farligt for mennesker
Ifølge Landbrug & Fødevarer er dansk kyllingekød ikke farligt. Man
forklarer, at det er uvist, hvor meget ESBL-producerende bakterier i kød
betyder for ESBL-forekomst hos mennesker. Men en stor, svensk undersøgelse
konkluderer, at det godt nok ikke kan afvises, at ESBL fra kød kan være en
kilde til ESBL hos mennesker, men at det har en begrænset indflydelse.
Den svenske undersøgelse viser også, at de typer ESBL, der er hyppigt
forekommende hos mennesker, ikke findes hos slagtekyllinger fra Danmark og
Sverige.