Chefdyrlæge undrer sig over fund af ESBL i dansk fjerkræ

Der er fundet ESBL i dansk fjerkræ, selv om mere end 95 procent af danske kyllinger ikke bliver behandlet med antibiotika

Det er mere end ti år siden, der blev anvendt bredspektret antibiotika til danske kyllinger, og i dag bliver mere end 95 procent af danske kyllinger ikke behandlet med antibiotika.

Alligevel viser årets Danmap-rapport, som udkommer onsdag, at der er fundet ESBL-producerende bakterier i en betydelig andel af danske kyllinger. Det oplyser Landbrug & Fødevarer.

ESBL er en type antibiotika-resistens, der findes hos mange forskellige typer bakterier. ESBL-producerende bakterier er resistente over for et af de hyppigst anvendte antibiotika til patienter med blodforgiftning.

Chefdyrlæge fra Landbrug & Fødevarer, Jan Dahl undrer sig over det høje fund af ESBL i dansk fjerkræ:

- Sammenlignet med antibiotika-forbruget i lande uden for Skandinavien, anvendes der meget lidt antibiotika til danske kyllinger. En sammenligning mellem forbruget i Holland og forbruget i Danmark viste, at der blev brugt 10 gange mere antibiotika pr. produceret kylling i Holland. Og alligevel finder vi mange tilfælde, siger Jan Dahl.

Kommer fra udlandet

Han peger på undersøgelser, der viser, at den mest sandsynlige årsag til forekomsten af ESBL i skandinaviske kyllinger er, at der tidligere har været anvendt bredspektret antibiotika til avlsdyr uden for Skandinavien.

Avlsdyrene er derefter blevet importeret til Skandinavien, og der er derfor ifølge Jan Dahl god grund til at tro, at de udenlandske avlsdyr står bag ESBL i danske slagtekyllinger.

- En effektiv bekæmpelse kan kun gennemføres, hvis alle led i produktionen samarbejder. Den danske kyllingeproduktion er derfor indgået i et tæt samarbejde med de øvrige skandinaviske lande og producenten af avlsdyr om at bekæmpe ESBL, siger Jan Dahl.

Han fremhæver, at Dansk Slagtefjerkræ samarbejder tæt med Fødevarestyrelsen og DTU om undersøgelser, der kan belyse, hvordan ESBL-smitten kan begrænses.

Kødet er ikke farligt for mennesker

Ifølge Landbrug & Fødevarer er dansk kyllingekød ikke farligt. Man forklarer, at det er uvist, hvor meget ESBL-producerende bakterier i kød betyder for ESBL-forekomst hos mennesker. Men en stor, svensk undersøgelse konkluderer, at det godt nok ikke kan afvises, at ESBL fra kød kan være en kilde til ESBL hos mennesker, men at det har en begrænset indflydelse.

Den svenske undersøgelse viser også, at de typer ESBL, der er hyppigt forekommende hos mennesker, ikke findes hos slagtekyllinger fra Danmark og Sverige.

Læs også