HCP i Krogager er importør af Zetor. Forleden var der officiel forhandler-præsententation af to nye modeller hos netop HCP i Krogager
Der var gang i den 5-furede plov på en mark ved Krogager nær Grindsted forleden, hvor importøren af Zetor, HC Petersen, officielt præsenterede to nye Zetor-modeller for sine forhandlere.
Det drejede sig om dels den nye Zetor Forterra 140 HSX, der er en 136 hk traktor med fire cylindre og med koblingsskift med vendegear og 3 trins powershift.
Den anden var Zetor Proxima Power 90, der er en 90 hk traktor - og på eksemplaret forleden - var monteret med skovudstyr.
- En traktor der især henvender sig til skovsektoren og som vi selvfølgelig også havde med på den netop overståede Langesø Messe, sagde Kristian Dalum, HCP ved demonstrationen.
Han oplyste, at man forventer at Zetor-salget i Danmark i år vil nå omkring 25 eksemplarer og omkring 250 eksemplarer i hele Norden, hvor HCP ligeledes er importør af Zetor.