Se NaturErhvervs svar på ti spørgsmål fra mælkeproducent Thøger Larsen, Stjernegård, Kværndrup, samt en række andre spørgsmål om randzonerne
1. En grøft i kanten af en
fredskov, som grænser ind til min mark, er ikke med på randzonekortet. Der
løber kun begrænset vand, når der har været regnskyl – max. cirka 10-20 dage om
året. Skal der etableres randzone 10 meter ud i min mark langs grøften?
- Der skal være randzone ind i marken, hvis der er tale om
et vandløb i vandløbslovens forstand, der er vandførende. At et vandløb er »vandførende«,
betyder dels, at vand føres fra et sted til et andet, og er således ikke
stillestående, og dels at der er tale om tydelig vandføring i den største del
af året.
2. Hvad er grænsen for vandstand
og perioden for helt tørlagt grøft/vandløb, for at der ikke skal etableres
randzone?
- At et vandløb er »vandførende« betyder dels, at vand
føres fra et sted til et andet, og er således ikke stillestående, og dels at
der er tale om tydelig vandføring i den største del af året.
3. Jeg har flere vandhuller i mine
græsmarker, som er med på randzonekortet. Men amtets daværende teknikere kunne
ikke fastslå vandspejlet og dermed vandhullernes størrelser. Hvorfra skal der
måles for at finde størrelsen – og dermed afgøre om hullet er større eller
mindre end 100 kvadratmeter?
- Arealet af en sø måles ud fra bredden af søen, det vil
sige ud fra overgangen mellem det skrånende terræn mod søen til det flade
terræn, der normalt kan jordbearbejdes.
Hvis man ikke kan finde denne kant, beregnes arealet ud fra overgangen
mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.
4. Vandstanden i vandhullerne kan
svinge en del i årets løb, alt efter nedbørsmængderne – hvornår på året skal
størrelsen afgøres?
- Det er overgangen mellem bevoksning af vand- og
sumpplanter og egentlige landplanter, som angiver grænsen. Denne vil være
nogenlunde konstant over året.
5. I mit tilfælde ligger jeg tæt
ved 5 procent-grænsen for randzonearealet i forhold til mit samlede areal. Hvad
er det samlede areal, og tæller forpagtningerne med?
- Se faktaark om 5 procent-reglen (www.naturerhverv.dk).
En bedrifts samlede areal er alle arealer inklusiv tilforpagtede.
6. Skal jeg i givet fald selv
udregne en ny bredde for randzonerne, hvis jeg når over 5 procent randzoneareal
– eller hvem har afgørelsen?
- Ja, du skal selv udregne en ny bredde, men der vil blive
stillet en regnefunktion til rådighed på NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside til
beregning af 5 procent. Denne forventes klar medio august.
7. Er det ejer eller forpagters
pligt at sørge for etableringen af de påkrævede randzoner?
- Det er den, der har råderet over arealet, der er
ansvarlig for, at der etableres randzoner.
8. Flere render i fredsskoven
ender i kanten ud til min mark. Skal der anlægges 10 meter randzone ud i marken
ved enden af renden?
- Generelt er der randzone om alle ender, hvor vandløbet
er omfattet af randzoneloven. I det nævnte tilfælde spørger du til render i en
fredskov. Disse vil være undtaget randzoneloven, hvorfor der ikke er
randzonekrav om deres ender.
9. På en privat ejendom op til min
forpagtede jord er der anlagt et vandhul/sø. Skal jeg gå ind på den private
parcel (kræver afgangstilladelse) for at måle afstanden op for at etablere
randzone i marken i det nødvendige antal meter fra vandhullet?
- Lov om randzoner tager ikke hensyn til ejendomsskel.
Hvis vandhullet/søen på naboens areal afkaster randzoner, som går ind over dit
areal, er du forpligtiget til at overholde randzoneloven på dit areal. I langt
de fleste tilfælde er det muligt at fastsætte grænsen for randzonen ud fra
NaturErhvervstyrelsens internetmarkkort. Hvis du er i tvivl om kortets
nøjagtighed, er du nødt til at opmåle randzonen efter aftale med den, der råder
over vandhullet/søen.
10. Og hvad hvis der kommer
kontrol på et tidspunkt af året, hvor vandhullets størrelse er meget forskelligt
i forhold til det opmålte og dermed beslutningsgrundlaget for randzone eller
ej?
- Ved afgørelse af, om der er tale om en sø, skal der
lægges vægt på dels udstrækningen af den sammenhængende åbne vandoverflade,
dels karakteren af det tilstødende vådområde med en vegetation bestående af
vand- og sumpplanter.
Svar på flere andre hyppigst stillede randzone-spørgsmål, som
vi har forelagt NaturErhvervsstyrelsen:
Kompensationskortet viser, at der
er en randzone langs et vandløb, som er rørlagt. Hvordan kan det være, og hvad
skal jeg stille op?
- Kompensationskortet er udarbejdet på baggrund af
kommunernes vandløbskort, som blandt andet er tegnet ved hjælp af flyfotos. Af
korttekniske årsager og fordi vandløbskortene ikke altid er opdaterede, kan der
på kompensationskortet være kompensationszoner på arealer, hvor der ikke skal
være randzoner, for eksempel langs et vandløb, som er blevet rørlagt, eller
omkring en sø, som er udtørret.
- Kompensationskortet viser ikke, hvor man er pålagt at
udlægge randzoner – det viser, hvor man kan søge om kompensation. Der skal for
eksempel ikke udlægges randzoner i haver, skove og parker uanset, hvad
kompensationskortet viser. Det er op til landmændene selv at vurdere, hvor der
skal udlægges randzoner, og sørge for, at der er kompensationszoner de rigtige
steder.
- Du kan indsende ændringsforslag til kompensationskortet
via Tast Selv-service på www.naturerhverv.dk.
Hvordan går jeg ind og retter i
kompensationskortet?
- Når du er på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, går du
ind via Tast selv-service. Her ligger der en trin for trin-guide under »læs om
at sende et forslag om ændring af kompensationskortet for randzoner«. Du kan
åbne guiden i pdf-format.
Får offentligheden adgang til min
have, hvis jeg har en sø i den eller en å, som løber igennem den?
- Nej, for der skal ikke udlægges randzoner i haver,
parker og skove ifølge loven om randzoner.
Må randzonen afgræsses?
- Randzonerne må gerne afgræsses, dog skal afgræsningen
være ekstensiv, det vil sige afgræsningen skal have karakter af pleje og ikke
stride imod formålet med randzonerne i forhold til reduktion af næringsstoffer,
hvorfor plantedækket skal opretholdes.
- Arealerne skal leve op til Enkeltbetalingsordningen for
at kunne få randzonekompensation, og randzonen skal desuden overholde GLM.
Et vandhul eller et vandløb med
mere end 100 kvadratmeter vandflade, beliggende i landzone, har randzonekrav.
Skal randzonerne her i alle tilfælde etableres med plantedække og fremstå
udyrkede, selv om de hidtil har været dyrket med for eksempel høslæt, afgræsset,
etc., eller plejede som parklignende arealer med plæneklipper og lignende?
- I henhold til randzoneloven er der ikke krav til plantedække.
Det er tilladt at udnytte arealerne som græsarealer med afgræsning og/eller
høslæt. Eksisterende flerårige kulturer kan opretholdes og udnyttes uden
anvendelse af gødning og pesticider. Hvis der søges om randzonekompensation og
EB i øvrigt, skal krav til plantedække overholdes. Tidligere landbrugsarealer
skal overholde GLM-slåningskrav, mens de mere naturprægede randzonearealer er
underlagt rydningspligten i driftsloven i lighed med tidligere.
Mange søer og havedamme er
indtegnede med randzonekrav. Hvordan defineres præcist i parker og haveanlæg
ved bebyggelser i landzoner, hvornår der skal etableres randzoner?
- Det er lovens ord der gælder; jævnfør randzoneloven skal
der ikke udlægges randzoner i haver og parker. At der på det vejledende randzonekort
forefindes randzoner i haver og parker er en teknisk udfordring, der har
baggrund i, at der ikke har kunnet findes en præcis definition af haver/parker.
Så ved en havedam skal der sandsynligvis ikke være randzone om, mens søer i
parkanlæg skal være helt omkranset af parken for ikke at udløse randzone langs
den del, der for eksempel ligger ud til en åben mark. Det må altså bero på en
konkret vurdering af, hvordan det pågældende areal anvendes.
Må der foretages rørlægning af
deciderede drængrøfter (åbne drænledninger) og grøfter, der fører for eksempel
tag- og overfladevand ud til lavereliggende våde områder, hvor det nedsiver
eller føres videre til andre recipienter? Spørgsmålet gælder også delvis
rørlægning af sådanne drænledninger?
- For spørgsmål om hvorvidt den nævnte rørlægning er
omfattet af den fri dræningsret, henvises til kommunen som den ansvarlige
vandløbsmyndighed
Må en mergelgrav, kunstigt vandhul
i vildtremisse og lignende driftsanlæg med vandspejl over 100 kvadratmeter,
ændres i sin ydre form, så det fremstår rationelt i forhold til den
omkringliggende markdrift, altså typisk som firkantede vandhuller?
- Der henvises til kommunen, som er myndighed i forhold
til administration efter § 3 i naturbeskyttelsesloven
Vil styrelsen/randzonebekendtgørelsen
fremover respektere, at vandhuller i vildtremisser til støtte for jagtdrift med
mere, fremover etableres som firkantede vandhuller?
- Der henvises til kommunen, som er myndighed i forhold
til muligheder og begrænsninger ved etablering af nye vandhuller.
Spørg NaturErhvervsstyrelsen
Ud over de nævnte ovenfor, er der sikkert masser øvrige
spørgsmål om randzonerne, som lodsejere sikkert også er i tvivl om.
Spørgsmål til randzonerne rettes til NaturErhvervs hotline
om randzoner. Ring på telefon 3395 8000 og spørg efter randzone-teamet.
Telefonerne er åbne mandag til torsdag fra kl. 9.00 til
16.00 og fredag fra kl. 9.00 til 15.00.
Randzone-teamet kan også kontaktes på e-mailadressen
arealtilskud@naturerhverv.dk.