Forsøgsarealerne ved Tranekær med det amerikanske præriegræs Switchgrass blev høstet forrige fredag.
Planteressourceforening Langeland er nu så langt med forsøgsdyrkning af det amerikanske præriegræs, Switchgrass, at parcellerne udlagt ved Tranekær Slot kunne høstes i forrige uge.
Parcellerne blev udlagt i foråret 2010, og efter det første år var produktionen begrænset.
- Men nu testes det med en prøvehøst, hvilket udbytte der vil være efter to år, og med det aktuelle vejrlig her i marts er det gode vilkår, siger formanden for Planteressourceforeningen, Bjarne Møller Petersen, Kædeby.
Frøgrundlaget til forsøgene med sorterne er fremskaffet i USA med bistand fra DLF-Trifolium. Switchgrass hører til hirsefamilien og i USA dyrkes det fra syd og op til nordstaterne ved søerne. Sorterne i det danske forsøg kommer derfor primært fra de mest nordlige stater, fortæller formanden.
Primært udbytte opgørelse
Fra høsten af forsøgsparcellerne med Switchgrass er det primært opgørelsen over udbyttet i de fire sorter, som er anlagt med otte gentagelser, der indgår i arbejdet.
- Vi har imidlertid også til hensigt at få testet indhold af næringsstoffer og tungmetaller, når muligheden foreligger, selv om det ikke indgår i udbytteforsøget, siger Bjarne Møller Petersen, som indsender prøverne til Teknologisk Institut.
Forsøgene omfatter dels de anlagte sortforsøg i Tranekær, hvor Centrovice ved planteavlskonsulent Mads Munkegaard har været entreprenør. Yderligere er der hos en landmand på Sydlangeland udlagt to hektar med en halv hektar af hver sort.
- Dette markareal vil også blive høstet nu, selv om etableringen ikke var super, men afgrøden har indhentet det forsømte, og har været mandshøj. Arealet er bevist anlagt i marginaljord, og vi måtte konstatere, at agerrævehale spirer tidligere end Switchgrass, forklarer Mads Munkegaard.
Den høstede afgrøde vil efterfølgende blive brændt i lokalt varmeværk.
Miljørigtig energiafgrøde
Fra forsøg i Holland er det kendt, at græsset fra år tre kan producere tre gange mere end hvede til energiformål. Fra de hollandske forsøg er det ligeledes dokumenteret, at afgrøden skal have meget lidt kvælstof. 50 kilo N i år to skulle være nok.
- Det må gerne udvikle sig til at løse en del af landbrugets økonomiske problemer gennem levering af energiafgrøder, og som en kæmpe sidegevinst løse kvælstofudledningsproblemerne, fremhæver Bjarne Møller Petersen.
Til forsøgshøsten var det Bjarne Møller Petersen, der selv satte sig i førersædet på forsøgsmejetærskeren, som med hjælp fra Kædeby Maskinforretning var lånt i Sønderjylland.
Som forsøgsrådgiver deltog planteavlskonsulent Mads Munkegaard, Centrovice, også med opgørelsen af forsøgene.