Flere vedvarende energikilder med i energiforlig

- Det er lykkedes at nedtone den meget ensidige satsning på vindmøller og i stedet satse på en bredere palet af vedvarende energikilder, jubler Venstre efter vedtagelsen af energiforliget i går eftermiddags.

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten indgik i går eftermiddags et forlig med regeringen om en energiaftale.

Aftalen betyder, at 35 procent af energien vil komme fra vedvarende energikilder i 2020.

Det længe ventede energiforlig til i alt 3,6 milliarder kroner bliver kaldt en »sejr« af Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt.

Han peger på, at det er lykkedes Venstre at nedtone den meget ensidige satsning på vindmøller og i stedet satse på en bredere palet af vedvarende energikilder.

- Vi har lyttet til vismændene, som siger meget klart, at det ikke er klogt kun at satse på vind. Økonomisk betaler det sig langt bedre, hvis vi også satser på andre energiformer, siger Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelelse kort før Effektivt Landbrugs deadline i går.

Aftalen sikrer dog, at halvdelen af det traditionelle elforbrug i 2020 dækkes med vindkraft – mod 22 procent i dag.

Mere fjernvarme
Detaljerne i energiaftalen blev offentliggjort i går efter avisens deadline. Men ifølge oplysninger fra dagbladet Børsen afsættes der et tocifret millionbeløb til ny teknologi, der blandt andet kan omstille fjernvarmenettet, så det bedre kan spille sammen med andre energiformer. Fjernvarmen på landets 400 fjernvarmeværker bliver til på mange forskellige måder, blandt andet som kraftvarme, hvor el- og varmeproduktion hører sammen. Eller fra afbrænding af flis, halm og især affald.

Effektivt Landbrug erfarer, at energiforliget indeholder en højere afregningspris for biogas, og at Enhedslisten ærgrer sig godt og grundigt over dette punkt i aftalen. Den præcise afregningspris lykkedes det dog ikke at få oplyst, inden energiaftalen blev offentliggjort i går efter avisens deadline. Men Venstres chefforhandler, Peter Christensen, havde forlangt en højere pris end de 1,05 kroner pr. kilowatt, som regeringen havde foreslået.

Billigere
Desuden kan danskerne se frem til både billigere og bedre energi, end regeringen i første omgang lagde op til.

- Vi har gjort regningen mere end 2 milliarder kroner billigere, og det kommer både danskerne og de danske virksomheder til gavn, siger Lars Chr. Lilleholt, der tilføjer, at energiaftalen er et konkret eksempel på, at Venstre arbejder »benhårdt« for at gøre regeringens regning til danskerne mindre.

Effektivt Landbrug følger op på detaljerne i energiforliget i morgendagens avis.

Energiaftalen kommer til at koste danskerne mere end tre milliarder kroner, og det er hverken rimeligt over for danskerne eller gavnligt for økonomien, siger Liberal Alliances energiordfører Villum Christensen.

Han peger på, at energiaftalen vil få store konsekvenser for erhvervslivet.

- Regeringen, Venstre og Konservative tørrer med energiaftalen en kæmpe regning af på et hårdt ramt erhvervsliv. Det risikerer at sende endnu flere virksomheder og arbejdspladser ud af landet, og det ryster mig dybt, siger Villum Christensen, som tilføjer, at aftalen stort set ikke har nogen effekt på klimaet.

- Vismændene har gang på gang vendt tommelfingeren nedad til den danske enegang på energiområdet, både når det handler om beskæftigelse og miljø, siger Villum Christensen, og tilføjer:

Dumt forlig
- Danmark er et af verdens dyreste lande at leve i på grund af det høje skatte- og afgiftstryk. Det hjælper den nye energiaftale ikke på. Tværtimod har regeringen sammen med V og K besluttet at skrue op for de i forvejen høje afgifter på energi og gøre det endnu dyrere at være dansker. Det er fuldstændig urimeligt og i den grad dumt. Når danskerne er tvunget til at spare, går det udover over købelysten og i sidste ende væksten.

Chefforhandleren for Venstre, Peter Christensen, sagde kort efter, at forliget var i hus, følgende til jp.dk:

- Vi har taget bestik af, at virksomhedernes konkurrencesituation er forværret, og vi vil undgå, at flere arbejdspladser end højest nødvendigt forlader landet på grund af høje energipriser, sagde Peter Christensen.

Læs også