Forårarbejdet godt i gang på Løgismose

Den 29. februar indledtes forårsarbejdet til på Løgismose Gods ved Hårby. Det skete i marken med stivbladet svingel, som blev tildelt forårets ration af NS 26-14 gødning, som opfølgning på efterårets svinegylle.

Driftsleder Michael Lauridsen forventer da også - hvis vejrudsigten holder,  at der vil være pløjet til vårbyg, og halvdelen af markplanens vårbyg vil være sået, når disse linier læses.

- Det vil tangere den hidtil tidligste sådato, den 11. marts, siger Michael Lauridsen, som med 24 års erfaring fra stedet har fornemmelse for arbejdets gang.

Med jordbonitet, hvor halvdelen af agerbruget er JB2 og den anden halvdel JB4, er der tidlige muligheder for at virke i marken. Samtidig er boniteten medvirkende til et anderledes afgrødevalg end det klassiske for de fleste landbrug med meget vinterhvede.

Kun vinterhvede to gange
- Vinterhvede dyrker vi ganske enkelt ikke. Afgrøden er naturligvis afprøvet, men med ringere udbytte end vårbyg. Vi holder os til hybrid vinterrug med godt udbytte, og afgrøden bruges til udlæg for græsfrø.

Michael Lauridsens erfaring er ligeledes, at for meget vintersæd på grund af vanskelig bekæmpelse af visse ukrudtsarter vil gøre det vanskeligt med de andre specialafgrøder, hvor kartoffelavlen er en stor del.

- Årets største enkeltafgrøde er vårbyg til malt, men der dyrkes også knap tre hektar med havre. Her er det halmen, som er afgørende for succesen, da den bruges til Løgismose mejeriet i Allested, hvor der produceres rygeost, fortæller driftslederen.

Den anvendte havresort fås ikke længere i Danmark, så der bruges egen udsæd. Den rette halm er nemlig afgørende for at give rygeosten den bedste smag.

Ændret sædskifte over årene
Da Michael Lauridsen overtog driften, var sædskiftet med korn, roer og markærter, men han konstaterede, at jorden var træt af ærterne. Siden er der ændret til kartofler i flere kategorier og specialafgrøderne spinat og kinakål samt græsfrø.

- Der skal vælges de rette afgrøder til boniteten, som også betyder, at vi har mange meter læhegn, så jorden ikke flyver. Vi har heller ikke været plaget af større omsåninger, bemærker driftslederen.

For eksempel har græsfrø til DLF-Trifolium altid været stivbladet svingel, der harmonerer med boniteten. Sukkerroerne har Michael Lauridsen holdt ved trods manges ophør, og en af grundene kan måske være, fordi han kom til Fyn fra Midtlolland.

- Det er nu også, fordi vi ikke ville afhænde til billig kvotepris, når vi har gode roeudbytter i forhold til korn. Samtidig passer det i arbejdsrytmen, hvor jeg er klar til optagningen og ikke regner behov for geninvestering af eksisterende optager. Aktuelle kvotepriser kan give anledning til nye overvejelser, men vi kender jo ikke den politiske udvikling, siger Michael Lauridsen.

20 år med kartofler
I 1991 blev en del korn erstattet med kartofler. Det har aldrig været spisekartofler, men udelukkende til mel og pulver og yderligere chips til Kims A/S i Søndersø. Mel- og pulverkartoflerne leveres til fabrikker i Brande og Toftlund.

- Samlet set er kartoffelproduktionen her en økonomisk god afgrøde. Høje udbytter er altid en fordel, og avlen sker på kontrakt. Efterbetalingen, når året er omme, afgør, om det er mere eller mindre sjovt, erkender Michael Lauridsen.

Kartofler til pulver kom med i år 2000, da det var et område uden EU-støtte. Og så blev det fundet fornuftigt at dyrke, hvis det var den vej, det skulle gå med støtten, hvilket endnu ikke er sket.

- Sidst i 1990’erne begyndte vi at levere til Kims. Vi fandt det spændende at levere til et varemærke, hvor det er kvaliteten, som er afgørende. Vi er i kategorien »Grønne avlere«, da kartoflerne optages med top i ugerne 30 og 31. De skal ikke lagres, men leveres direkte fra optageren, forklarer Michael Lauridsen.

Afgrøder med særlige udfordringer
Dyrkningen af kartofler kræver hyppige sprøjtninger med de rådige svampemidler. Så familien Lauridsen bestiller ikke sommerferie i den periode. Det må der andre årstider til.

- Tilsvarende kræver specialafgrøderne også særlig fokus med såkaldt rettidig omhu. Dels er der få tilgængelige planteværnsmidler, og håndlugning kan enkelte år være påkrævet, nævner driftslederen.

Årets specialafgrøde til frø er udelukkende kinesisk kål, som det var muligt at få kontrakt på til Jensen Seeds A/S i Birkum. I spinatavlen skal der også være mere opmærksomhed på svampesygdomme, når der dyrkes kartofler.

- Til specialafgrøderne modtager vi rådgivning fra firmaerne, men generelt til planteavlen med gødningsregnskab og kemiindberetning benyttes Patriotisk Selskab, mens jeg selv lægger markplanen og foretager EU-ansøgning, siger Michael Lauridsen.

Samarbejde giver driftsfordele
Maskinparken skal ikke overdrives, mener Løgismoses driftsleder, som gerne bruger maskinstation eller andet nabosamarbejde. Derfor har man ingen mejetærsker eller halmpresser, og en to-rækket kartoffeloptager er der tre partnere til.

- Til gengæld er der såmaskiner til roer og specialafgrøder, kombisæt til kornet plus en ældre radsåmaskine til frøudlægning. Tre vandingsmaskiner er særdeles vigtige gennem sæsonen, men også arbejdskrævende, fremhæver Michael Lauridsen.

Maskinstation foretager nedfældning af flydende ammoniak, som Løgismose bruger til kartofler og kornet. Svinegyllen til kartofler og sukkerroer udbringes fra en nærliggende svineproduktion.

Øvrige gødningstyper er NS 26-14, K 50 på alle steder, hvor der ikke kræves klorfattig, samt KS 25-17 til kartoflerne. Der bruges ingen fosfor overhovedet, da godsets fosfortal er pænt høje.

Godt tilpas på Vestfyn
Da Michael Lauridsen blev ansat af Lene og Svend Grønlykke i 1988, kom han lige fra Næsgård Agerbrugsskole, og havde forventet nogle år i det fynske inden videre færden.

- Jeg er nu godt tilpas med, at det er blevet anderledes. For 14 år siden blev det sønnen, Jeppe Grønlykke, som tog over, og jeg kan fortsat, dagligt glæde mig over et selvstændigt landmandsvirke, som åbenbart er lykkedes, slutter Michael Lauridsen.