Den fynske specialpraksis for svinesygdomme, Porcus, trak tæt på 600 svineinteresserede til selskabets årsmøde, der fandt sted den 7. februar i Vissenbjerg Hallen. Efter middagen, wienersnitsler i voksenstørrelse, bød årsmødet på en række faglige indlæg.

Efter våde høstår kan der opstå store problemer i svinebesætningerne på grund af toksiner. Især søer og smågrise er følsomme overfor toksinerne, og dyrlæge Jesper Olesen, Porcus, fortalte om en række af de toksiner, som kan gøre livet surt for svinebesætningerne.

- Toksiner nedsætter immunforsvaret og giver en række symptomer som mave-tarm problemer, nedsat ædelyst, diarre og nedsat frugtbarhed, fortalte Peter Olesen, der satte navn på nogle centrale af de mange toksin-syndere, der findes – vomitoksin (DON), Zearaleon, T2 og ochratoksin.

Han kom også ind på nogle af de tiltag, som svineproducenterne kan tage i anvendelse for at forebygge og dæmme op for toksinernes skadevirkninger, eksempelvis rensning af kornet og brug af toksinbindere. Hvis man allerede har konstateret problemer hos grisene, anbefaler Peter Olesen en undersøgelse af grisenes galdeblære.

Ny PRRS stamme
Dyrlæge P.H. Rathkjen, som er teknisk chef for Boehringer Ingelheims Team Svin, fortalte om vigtigheden af at have kontrol med influenza, PRRS og circovirus i besætningerne, hvis svineproducenterne vil sikre en høj effektivitet og en lav dødelighed i deres besætninger.

Han slog også fast, at PRRS virus kan mutere i Danmark. Indtil for nylig har det kun været den europæiske og den amerikanske stamme af sygdommen, som har generet de danske svineproducenter. Nu ser det ud til, at en kinesisk stamme har slået til i en besætning i Nordjylland og senest også i en besætning på Djursland.

- Vi må regne med, at den breder sig yderligere, konstaterede P.H. Rathkjen.

Fokus på dødeligheden
Pattegrisedødeligheden skal ned. Det har landbruget erkendt. Derfor har Porcus i samarbejde med LRØ Rådgivning i Horsens startet projekt Overlevelsesteam, som skal føre til en nedsat dødelighed i farestalden.

- De første erfaringer viser, at 80 procent af de døde pattegrise dør i løbet af de første fire levedøgn, fortalte dyrlæge Tina Sefsiek Hansen, som oplyste, at det ikke er sygdom, men sult og klem, der er de store syndere, når det gælder dødeligheden i farestalden.

- 75 til 95 procent af grisene sulter eller bliver klemt ihjel. Sygdom udgør sjældent over 10 procent af den samlede dødelighed, sagde Tina Sefsiek Hansen, som samtidig pegede på vigtigheden af at give grisene et optimalt staldmiljø, hvilket blandt andet vil sige ingen træk og ingen fugt og som udgangspunkt minimum 34-36 graders varme ved gulvet. De mindste grise kræver dog 36-38 graders varme.

- De vigtigste fokusområder, hvis dødeligheden skal ned, er de første fire levedøgn, råmælk til pattegrisene de første 12 levetimer, nærmiljøet og et ekstra øje med de mindste grise, konkluderede, dyrlægen.

Alt ind – alt ud produktion
I USA er alt ind – alt ud den dominerende produktionsform, når det gælder slagtesvin, og det kommer også til at gælde i Danmark, vurderede dyrlæge Hans Bundgaard, Porcus, på årsmødet.

Et af de hårdtslående argumenter er økonomien.

- Den økonomiske gevinst ved alt ind – alt ud produktion ligger på mellem 15 og 50 kroner pr. slagtesvin. Det er rigtig mange penge, konstaterede Hans Bundgaard, der har været på studietur til USA for at se nærmere på alt ind – alt ud produktion i den amerikanske slagtesvineproduktion.

- I USA har de en meget håndfast måde at køre deres slagtesvineproduktion på. Der starter stort set ingen besætninger op, uden at de kører alt ind – alt ud. Det sker, fordi man i USA anser denne produktionsform for den eneste rigtige måde at producere slagtesvin på fremover, fortalte Hans Bundgaard.

- Jeg er sikker på, sagde den fynske dyrlæge, at om fem-10 eller femten år, så vil det også være sådan i Danmark. Den økonomiske fordel ved alt ind – alt ud produktion er simpelthen så stor, at man er nødt til at overveje denne produktionsform – i hvert fald på sektionsniveau.

Bedre sundhed
De økonomiske fordele ved alt ind – alt ud konceptet knytter sig til en række sundhedsmæssige fordele.

- De sundhedsmæssige fordele kommer primært ved, at man ikke har flere aldersgrupper sammen. Når man har mange aldersgrupper sammen, udvikler grisene mere sygdom med en række negative konsekvenser til følge, påpegede Hans Bundgaard, som samtidig understregede, at staldmiljøet også er vigtigt.

- Det er en stor fordel, at man kan få gjort ordentligt rent og vasket stalden mellem hvert hold grise. I de seneste måneder og i efteråret har vi set en del besætninger med PRRS og ondartet lungesyge. Det kan være svært at styre. Men her er fordelen ved alt ind – alt ud produktion, at man starter på en frisk hver gang, der kommer et nyt hold grise ind i stalden, sagde Hans Bundgaard.

De mange sundhedsmæssige fordele ved alt ind – alt ud produktion betyder, at slagtesvineproducenterne kan mindske medicinforbruget. Det er der i hvert fald gode muligheder for.

- Medicindebatten vil blive ved med at køre, og grænserne for gult kort vil formentlig også blive sænket hen ad vejen. Så alt ind – alt ud giver en mulighed for at være på forkant med udviklingen, konstaterede Hans Bundgaard.

Danmark saneres for PRRS