Mens politikerne fejrer klimamål, indånder danske landmænd kemiske rester hver dag
Der er et hul i lovgivningen, som bliver ignoreret, men det gør det ikke lovligt. Er Bovaer asbest-historien om igen?
- Indtil staten kan dokumentere, at Bovaer er sikkert for mennesker, bør lovkravet suspenderes, skriver Glennie Christensen og Nina Jebens i debatindlægget. Arkivfoto
Af Glennie Christensen, indehaver, og Nina Jebens, faglig instruktør, NeeoFarms ApS
Vi taler om grøn omstilling – men glemmer mennesket, der skal udføre den.
Fra 1. januar 2025 blev det lovpligtigt for mælkeproducenter med over 50 køer at bruge metanreducerende foder. Mange vælger Bovaer – et tilsætningsstof, der reducerer metanudledning, men som i laboratoriet kræver åndedrætsværn, handsker og briller (Elanco Animal Health – Bovaer 10 SDS 2024).
Hvis staten kræver, at landmænd håndterer et stof, der kræver sikkerhedsudstyr i laboratoriet, må den dokumentere, at det også er sikkert i stalden
Fra læserbrevet
Ikke et vitamin – men et kemisk aktivstof
De fleste fodertilsætningsstoffer, som vitaminer og mineraler, er uskadelige.
Bovaer er derimod et kemisk aktivstof: 3-nitrooxypropanol (3-NOP), der påvirker enzymet methyl-coenzym M-reduktase (MCR) – det sidste trin i metandannelsen (Duin et al., PNAS 2016; EFSA 2021; EU 2022/565).
Producentens data advarer:
»Do not breathe dust. Use respiratory protection if airborne dust occurs«.
»Danger – Causes skin irritation (H315), serious eye damage (H318), suspected of damaging fertility (H361f)». (Elanco SDS 2024).
På fabrikken må stoffet kun håndteres med sikkerhedsudstyr, men i stalden gælder kravene ikke.
Producenten hævder, at stoffet »bindes til foderet via fugt for at mindske støvdannelse«, men der findes ingen uafhængige data, der viser, om bindingen holder, når foderet fejes, skovles eller tørrer.
Ved at kalde stoffet et fodertilsætningsstof i stedet for et kemikalie, flyttes ansvaret fra producenten til landmanden.
Myndighederne accepterer forklaringen – ingen kontrollerer, hvordan stoffet påvirker mennesker, der indånder det.
Staten kræver brugen – men ingen har ansvaret for sikkerheden.
Et hul i lovgivningen, som hverken Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen eller EU har lukket.
Et lovkrav uden lovlig risikovurdering
Ifølge Arbejdsmiljøloven §38 og EU-direktiv 98/24/EF må ingen arbejdstager udsættes for sundhedsfare, før risikoen er vurderet og forebyggelse iværksat (Bek. nr. 1793/2015, §§4-8).
EFSA (2021) erkender usikkerhed ved indånding, og EU 2022/565 kræver kontrol af støvpartikler – men der findes ingen målinger fra stalde.
Der er ingen langtidsdata for, hvordan 3-NOP påvirker mennesker, der arbejder med stoffet, eller deres familier.
Godkendelsen blev hastet igennem som en del af EU’s klimainitiativ og bygger på få, kortvarige laboratorieforsøg.
»The exposure through inhalation of the additive may represent an additional risk for the user« (EFSA Journal 2021; 19(7):6905, s.23).
Landbrugsstyrelsens vejledning omtaler kun dosering – intet om værnemidler.
Arbejdstilsynet har ingen særskilt vejledning. Dermed er hverken risikovurdering, forebyggelse eller kontrol gennemført – trods lovkrav i både dansk og europæisk ret.
Landmændenes pligter – og rettigheder
Landmanden er tvunget ved lov til at bruge stoffet, men bærer selv ansvaret, hvis det viser sig sundhedsskadeligt (Arbejdsmiljøloven §§15, 38; Bek. nr.1793/2015).
Han skal:
- Udarbejde kemisk risikovurdering
- Have gyldigt sikkerhedsdatablad
- Sikre forsvarligt arbejde (ventilation, støvkontrol med mere)
Hvis der mangler data, har landmanden ret til at stoppe arbejdet.
Myndighederne har accepteret producentens klassificering som fodertilsætningsstof, hvilket betyder, at kemisk kontrol ikke finder sted – selvom stoffet er lovpligtigt (Arbejdsmiljølovens §1, stk.1 – lovens ufravigelighed).
Asbest-historien gentager sig
Asbest blev kaldt ufarligt.
Pfas blev lanceret som stabilt.
Dieselpartikler blev først årtier senere klassificeret som kræftfremkaldende.
WHO skriver:
»Manglende fuld videnskabelig sikkerhed må ikke bruges som grund til at udskyde forebyggende tiltag, når der er risiko for alvorlig skade« (WHO Environmental Health Criteria – Principle 15, 2010).
Hvis staten kræver, at landmænd håndterer et stof, der kræver sikkerhedsudstyr i laboratoriet, må den dokumentere, at det også er sikkert i stalden.
Tid til ansvar og ærlighed
Der bør straks iværksættes:
- Langtidsmålinger af luft og støv i stalde
- Klare retningslinjer for håndtering af 3-NOP
- Forsikrings- og erstatningsgaranti for landmænd ved lovpligtig eksponering
Grøn omstilling må ikke ske på bekostning af dem, der udfører den.
Indtil staten kan dokumentere, at Bovaer er sikkert for mennesker, bør lovkravet suspenderes.
Det skylder vi landmændene – og sandheden.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribenternes egne holdninger.
