Efter forsikringsselskab har fundet tagfejl i to ud af tre landbrugsbygninger, så lyder det fra bygningskontor, at det er en god idé, at alle landmænd får gennemgået tagene i deres bygninger for fejl og mangler.
Skal man tro på en undersøgelse, som Topdanmark har lavet, så er der tagfejl i tagene i to ud af tre landbrugsbygninger.
Selskabet har siden den ekstreme vinter i 2009-2010, hvor sneen væltede ned, og mange landbrugsbygninger kollapsede, undersøgt tagkonstruktionen hos selskabets kunder i 215 landbrugsbygninger med gitterspær og fundet fejl og mangler i 147 af dem.
Bygningerne er dermed i fare for at kollapse, hvis der opstår ekstreme situationer med vejret, som det netop var tilfældet i vinteren 2009-2010, hvor de store snemængder gjorde, at tag efter tag bukkede under for presset.
Topdanmark har tidligere skønnet, at vinteren kostede selskabet 300 millioner kroner.
Sætter tingene i perspektiv
Især i Nordjylland, hvor sneen var særlig slem i 2009-2010, blev man hårdt ramt af tagkollaps. Herfra lyder rådet da også fra Bente Søgaard, adm. direktør i Bygningskontoret Nord A/S, der er ejet af en række af de nordjyske landboforeninger, at det er en god idé, at alle landmænd får gennemgået deres tage.
- Topdanmarks undersøgelse sætter i perspektiv, hvor vigtigt det er, at man får undersøgt sine tage inden sneen igen kommer og sætter sine spor, lyder det fra Bente Søgaard.
Hun fortæller, at inden for landbrugsrådgivningssystemet, har man selv tidligere lavet undersøgelser, der viser lignende resultat som Topdanmarks undersøgelse. Topdanmarks undersøgelse ser ud til at bekræfte, at der fortsat er et problem.
Følg op
- Det er vigtigt, at man får fulgt meget tæt op på, om ens bygninger er afstivet korrekt. Det er nemlig ikke så meget konstruktionen, som sådan, at det er noget galt med. Det er afstivningen af den, som er den kritiske faktor, siger Bente Søgaard.
Hun forklarer dog, at det er meget vigtigt, at man ved, hvad det er, som man skal kigge efter, når man gennemgår sine tage. Det er derfor en god idé, at landmanden allierer sig med en ingeniør, hvis man bare er det mindste i tvivl.
- Alle har jo en interesse i, at der ikke sker store skader. Der er jo store omkostninger forbundet med et kollaps. Både økonomisk og menneskeligt, siger Bente Søgaard.
Du bliver ikke ruineret
Hun fortæller samtidig, at hvis ingeniørerne finder fejl i ens landbrugsbygning, så skal man som landmand heller ikke være så bekymret for, at det kommer til at koste en formue at få rettet fejlene.
Hun er dog ikke meget for at sætte konkrete tal på, hvad det kan koste, da det kan variere meget fra bygning til bygning, men det bliver ofte ikke en uoverskuelig pris, beroliger hun.
- Det er faktisk typisk ikke så dyrt. Tit kan man få sin entreprenør i tale, da der jo kan være nogle mangler i hans arbejde. De fleste entreprenører er jo interesseret i at hjælpe til, så tingene kan blive lavet rigtigt. De skal bare vide, hvad det er, som de skal lave, siger Bente Søgaard.