Aarhus Universitet deler Bovaer-forsøg: Ingen tegn på sygdom, men situationen følges tæt
I forbindelse med den aktuelle debat i medierne om fodertilsætningsstoffet Bovaer deler Aarhus Universitet sin forskningsbaserede viden på området. De gennemførte undersøgelser har ikke vist tegn på sygdom hos køer og stemmer overens med internationale resultater, lyder det i en pressemeddelelse.
Aarhus Universitet har ikke oplevet de sygdomstegn, som flere mælkeproducenter beretter om, efter de er startet med Bovaer. Universitet følger situationen tæt. Arkivfoto
Aarhus Universitet har gennemført flere undersøgelser af fodertilsætningsstoffet Bovaer som led i forskning i reduktion af metanudledning fra køer. Undersøgelserne er gennemført under kontrollerede forhold, og resultaterne har vist den ønskede metanreducerende effekt uden tegn på sygdom hos dyrene.
- Det sygdomsbillede, som nu beskrives i medierne – med feber, diarré og i nogle tilfælde døde køer – har vi aldrig observeret i vores omfattende undersøgelser, siger Charlotte Lauridsen, professor og institutleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Indsamler nu biologiske prøver
Charlotte Lauridsen understreger dog, at resultater og erfaringer fra praksis altid skal tages alvorligt. Netop derfor har Aarhus Universitet taget initiativ til at indsamle biologiske prøver fra besætninger, hvor der rapporteres om problemer. Formålet er at analysere mulige biomarkører og bidrage til en bedre forståelse af de biologiske mekanismer bag de observerede symptomer.
- Når et nyt fodertilsætningsstof tages i brug uden for forskningsmiljøerne, kan der opstå variationer i effekten. Det kan blandt andet skyldes forskelle i fodertyper, sammensætning og produktionsforhold i de enkelte besætninger, siger Charlotte Lauridsen og fortsætter:
- Det betyder ikke, at stoffet er skadeligt, men blot at man må forvente et spektrum af reaktioner i praksis, hvor forholdene ikke er helt ensartede som i forskningen, siger Charlotte Lauridsen.
International forskning på området
Aarhus Universitets forskning bygger videre på omfattende europæisk og international forskning på området. Internationale studier har heller ikke rapporteret et sygdomsbillede svarende til det, der nu beskrives i nogle danske besætninger, lyder det i pressemeddelelsen.
- Det er vigtigt, at der indsamles erfaringer fra praksis, og Aarhus Universitet følger naturligvis udviklingen tæt. Det er positivt, at landmændene har mulighed for at rapportere deres oplevelser ind til Seges, så der kan samles systematisk viden om eventuelle problemer, siger Charlotte Lauridsen.
Uafhængig, forskningsbaseret rådgivning
Aarhus Universitet undersøger aktuelt, hvordan Bovaer påvirker køernes adfærd og trivsel i praksis i forskningsprojektet »Hvordan påvirker metanreducerende foder malkekøers dyrevelfærd?«, der ledes af professor Margit Bak Jensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.
- Problemstillingen omkring Bovaer viser, hvor vigtigt det er at se på hele sammenhængen – fra klimaeffekt til dyrevelfærd og fødevarekvalitet – når der iværksættes klimatiltag som led i den grønne omstilling. Vi bliver nødt til at forske i hele kæden, så vi både forstår effekten af Bovaer på metanreduktion og betydningen for koens trivsel og fødevarekvaliteten. Det er derfor afgørende, at vi tænker helhedsorienteret og integrerer disse perspektiver, som vi gør i den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, siger Charlotte Lauridsen.
Det er myndighederne, der beslutter, hvordan forskningsresultater omsættes i praksis – også når det gælder Bovaer. Aarhus Universitet leverer uafhængig, forskningsbaseret rådgivning og vil også fremover stille sin viden, sine resultater og sin ekspertise til rådighed, når myndighederne efterspørger det.
